Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49
med kraftig pulserende Liv i sine Aarer, al-
drig med Styrkens varme Farve paa sine Kin-
der. Der lyste dog en dæmpet, varm Glans i
hendes Øjne nu, da hun laa og saa” ind i det
vejrbidte Ansigt.
Hun vilde aldrig have tilstaaet for nogen,
aftthun hur syntesyl han saa! "godt ud) hun
vilde aldrig have indrømmet, at hun’ var for-
elsket i dette ligefremme, rolige Menneske, thi
hun vidste, at hans Træk ikke var fine, og
hun vidste, at hans Væsen kunde faa et An-
strøg af noget vist bondeagtigt. Alt, hvad
hun vilde indrømme for andre, var, at hun
«holdt af ham,» satte Pris paa ham. I hele
den Maade, hvorpaa hun omtalte sin Følelse
for ham, maatte der altid kunne høres en vis
Overbærenhed, man maatte ikke tro, hun havde
en saa daarlig Smag, at hun ikke fandt noget
at dadle hos ham. Noget af alt dette følte
hun, saa snart der var andre til Stede, men
naar hun var alene med ham, var det som
bortblæst. Da saa’ hun ham med egne Øjne,
ellers laante hun andres, og hver eneste Ufuld-
kommenhed hos ham skabte en Lidelse hos
hende.
Derfor var hun dobbelt lykkelig nu,. som
hun laa der med den tykke Forlovelsesring
pad sin Finger og sit Blik fæstet paa dette
ærlige, trohjærtede Ansigt. Hvor hans Øjne
dog var lyse, men hvor de var venlige og
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
