Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men da blev der et Spræl t kobben rejfte fig
med een Gang paa Halen, ret op i Vejret, faa høj
fom en Baadmaft, og faa med et Par blodanløbne
Øjne faa ondt og giftigt paa ham, medens den derhos
grinende viste Tænder, at Elias holdt paa at gaa fra
Vettet af Forskrækkelse. Saa søg den med Et paa
Søen, saa Sknmkraven stød snld as Blod ester den.
Mere saa Elias ikke til den^ men ind til Baadstøen i
kvalviken, hvor Huset hans stod, drev samme Ester-
middag kvejtestangen med asbrudt iernpig.
Elias tænkte ikke længere paa dette. Han kjøbte
samme Høst sin Skæring, til hvilken han alt om
Sommeren havde sat op et lidet Nøst.
En Nat, søm han laa og tænkte paa den nye
Skæringen sin, saldt det ham ind, at han sor rigtig
at bevare Baaden kanske burde sætte endnu en Spilre
til Støtte under den paa hver Side. Han var saa
nrimelig glad i Baaden, at det bare var Moro sor
ham at staa op med Løgt øg se ned til den.
Som han nn stod og lyste paa den, skimtede han
pludselig i krogen henne paa en Garnvase et Ansigt,
der akkurat lignede kobbens^ det gren en Stnnd sint
imod ham og Lyset, Gabet blev ligesom hele Tiden
større og større, og saa foer der en ftor Mand nd
igjennem Nøftdøren, men dog ikke fortere, end at
Elias ved Løgtefkinnet skimtede, at der stød en lang
iernpig ud as Ryggen paa ham. Øg nu begyndte
han nok at skjønne Et og Andet. Men endda var
han mere ræd om Baaden sin end sor Livet, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
