Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er Landskaber i de tre nordiske Riger. Prof. N. M. Petersen,
der leilighedsviis indskjerper dette med Hensyn til
Dialekt-Ordbdger, an forer som Exempel det fyenske Ord leite
(bringe i Ligevægt), som, er en blot Almueudtale for ligte,
tosorn (sinkende) f. tovsom, o. fl., og i Norge klages der
ined Fdie over, at adskillige yngre Digtere finde Behag i’at
skrive: reje op f. rede op, breje f. brede, Aaker f. Ager
og desl. At der derved ikke mindre gjdres Brod paa
Sprogets egen indre Sammenhæng end paa Eenhcdén mellem Norsk
og Dansk, er indlysende. Naar derimod danske og norske
Landskabsord, for de optages, blive omsatte efter det givne
Almeensprogs Krav, ville de tjene til gjensidig Berigelse. —
Hvad endelig det svenske Sprog angaaer, vil der
natur-ligviis ogsaa herfra være baade forældede Ord og
Landskabsord at indvinde til fælleds Brug. Men da Svensk tillige
som dannet Skriftsprog, uden at have selvsamme Ordforraad
som det dansk-norske Sprog, har samme almeenenropæiske
Forestillingskreds at udtrykke, slaaer det os for saa vidt
nærmere end baade vort ældre Dansk og vore Almuédialekter.
Nu have vistnok de Svenske i det Hele taget noksaa mange
Fremmedord som vi: trods gjentagne allerhdieste Rescripter
imod „at forvirre de Enfoldige og forkrænke det gode svenske
Sprog ved fremmede Ord“, have Krigene i Tydskland, deh
franske, Culturs Indflydelse og alle hine udenlandske
Paavirk-ninger bragt saa mange i Omlob, at det forekommer os
Danske, som om det svenske Sprog var langt mere ureent
end vort, medens kanskee de Svenske omvendt finde vort
Sprog urenest; thi Ens egne Fremmedord ere aldrig saa
fremmede som Andres. Da i alt Fald Sprogene have
udviklet sig hvert for sig, saa er der, om end maaskee lige
mange, dog ikke de samme Fremmedord i dem begge. Vi
sige ikke: getåll (Svend), ertappa (gribe), enleeera
(bortfore), exposition (Udstilling), arrende (Forpagtning). Deri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
