Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som af at polere, da man nu eengang har glemt den rette
Afledning, nemlig af parleur, Ordforer. Man skriver
Spidsrod og JBfeøhvidt, fordi man har glemt, at disse Ord komme
af Spiess-ruthe og Bleiweiss, og soger at forklare sig dem
af det Danske. En Herredsfoged bekjendtgjor Salget af en
Gaard med alt Ud- og Ind-ventarium. I Bondens Mund
bliver Qvæstion til Tvistion, af Tvist, og at pkdntasere i
Sygdomme kaldes at fjantesere, efter det danske Ord Fjante.
Disse Vanskabninger af Ord kunne vise os, hvad Ulempe
et fremmed Ord er udsat for at lide og dermed igjen at (il—
fdie det Sprog, som optager det i sin Kreds. Men igrunden
vidne de ligesaameget om en livlig Sprogfolelse som om
indskrænkede Sprogkundskaber. Ja, ljgesom enhver Drift er
umiskjendeligst i sine vilde Udbrud, saaledes er Driften til at
opfatte Ordenes Slægtskab og lytte til deres
Grundbetydning, en Drift, der er nedlagt i ethvert levende. Sprog,
aldrig umiskjendeligere end i disse barbariske
Fordanskninger af fremmede Ord. I den ublandede, danske Deel af vort
Modersmaal træffe .vi el mindre Antal Stamord, hvis Rod og
Betydning gaaer igjennem en heel Række Afledsord. Ofte
har eet Ord flere Betydninger, og det er da en ydre eller
indre Lighed, der gjor Overgangen. Saaledes sige vi forst
ligefrem: at Oliet gjærer, og siden overfort: at Tiden
gjæ-rer; vi tale om Fuglens Flugt og om Digterens Flugt. Paa
Grund af det ublandede Sprogs Gjennemsigtighed forstaae vi
uvilkaarligt, hvor det vil hen selv med et Udtryk, vi hore for
forste Gang. Men i og for sig give Rod og Afledning os
kun Ordets medfodte Betydning, der som alt Medfodt snarere
er en Mulighed end en Virkelighed; sin Opdragelse faaer
Ordet forst lidt efter lidt, ved at indordnes imellem Sprogets
ovrige Ord, indtil det har en fast vedtaget Sprogbrug. Vi
see her de tvende Kræfter, paa hvis Samvirken Ordets
Skjon-hed beroer: forst Grundbetydningen med sin Evne til at over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
