Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Makar, som drak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Længere og længere strakte sletten sig. Ryttere og
fodgjængere blev efter ham, og hundreder, om ikke
tusinder af verst syntes at ligge mellem hver af disse
evighedsvandrere.
Blandt dem stødte Makar især paa en olding, som
han paa klædning, ansigt og sangen straks gjenkjendte
som tschalganer, omendskjønt han aldrig havde seet ham
før. Den gamle bar en fillet pels, en stor itureven
ørehue, gamle læderbukser og laset torbassa af
kalveskind. Paa sin krummede ryg bar han en gammel kone,
hvis fødder slæbte bortover sneen. Makar følte
medlidenhed med ham og blev staaende.
«Tal», hilste Makar ham efter landsens skik.
«Nei», fortsatte den gamle.
«Hvad har du hørt?»
«Jeg har ikke hørt noget».
«Hvad har du seet?»
«Jeg har ikke seet noget».
Efter denne hilsen gav den gamle sig til at fortælle.
Han fortalte, at han for mange, mange aar siden — han
vidste selv ikke hvor mange — havde forladt Tschalgan
og var gaaet «paa fjeldet» for at «frelse sin sjæl». Der
har han ikke bestilt noget, ikke pløiet, ikke saaet, ikke
malet korn eller betalt skatter. Han havde levet af
rødder og urter. Efterat han var død, var han kommen
til herren, forat han skulde dømme ham. Først havde
han fortalt herren, at han var gaaet «paa fjeldet» og
havde «frelst sin sjæl». Saa havde herren sendt ham
efter hans gamle kone, og nu bragte han hende for
herren. Det var gaaet hende daarlig, den gamle, og han
vidste ikke, hvad herren vilde sige til det, at han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
