Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Alexis Tolstoy - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
III.
Mit Lys er slukt, min Solskinstid er omme,
Mit Hjærte koldt og Hjærnen tung som Ler.
En Kvalm af Tanker, farveløse, tomme,
Fortumler mig bestandig mer og mer.
O, Gud af Klarhed, lad et Uvejr buldre,
Blæs fra min Sjæl det tykke Støvlag bort,
Bliv vred en Gang, grib fat i mine Skuldre
Og ryst og væk mig, stærke Gud, tag haardt
Thi jeg er sløv og Verden sløv der ude,
Og Du har glemt mig eller er for mild.
Slaa til, saa store, blanke Gnister sprude
For Slaget frem i hellig, frigjort Ild!
IV.
Ingens Frelse staar paa Spil,
Ingen Sjæl er født forgjæves,
Ingen Skyld for strængt skal kræves,
Mildt vor Dommer dømme vil.
Alle faldne, forulykkede,
Oversete, undertakkede,
Søndertraadte, rodoprykkede,
Høre ogsaa Herren til.
Vi er Hans. Hold ud, hold ud!
Hjælpeløse, trøstforladte
Vente vi den store, bratte
Paaskemorgens Gjennembrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
