Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
«Naa, lad det nu være nok,« sagde han
omsider. »Kom kun med hende, nåar det ikke
kan være andet; jeg vil ikke have alle de Prygl
for et Fruentimmers Skyld. Hid med Pige
barnet, siger jeg, saa gifter jeg mig med hende
strax 1 «
Men Herren havde en Pikør, der hed Opa
nas Schvitky, og han kom netop ude fra Marken,
medens de søgte at give Roman Lyst til at
gifte sig. Naa, og saa saare han fik at vide,
hvad der var i Vejen, faldt han: bardus! lige
ned for Herrens Fødder og kyssede dem.
»Hvorfor vil I dog pine og plage ham der,
naadige Herre ?« sagde han. »Giv I mig Ordre
til at tåge Oksana, jeg skal lystre jer uden at
sige et Kny.«
Jo, jol Han havde nok selv Lyst til at
gifte sig med hende, den Gavtyv.
Da Roman hørte dette, blev han helt for
nøjet; han kom op i en Fart og bandt Buxerne
fast om Livet.
»Naa,« sagde han, »det kan jeg lide. Men
du skulde blot være kommen lidt før, Menneske
barn, og Herren kunde ogsaa gjærne have ventet
lidt, men han har nu altid saa forbandet Hast
værk. I Stedet for at spørge, om der er nogen,
som vil tåge hende godvilligt, fanger han mig
ind og lader dem tærske løs paa mig. Jo, det
er kjønt, maajeg sige. Fy for den Lede ! PtøjU
Jo, jo! Til sine Tider stak Roman ikke
engang op for Herren. Blev han først gal i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
