Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
I
skar en ganske gyselig Grimasse, »det var en
nederdrægtig übehagelig Efterretning. Aa, den
forbandede gamle Rævepels!«
»Ja, men min Fader viste ham bort, « sagde
jeg for at trøste ham.
»Din Fader, min Ven, er den bedste af alle
Dommere, Salomon deri iberegnet. Men véd
du, hvad curriculum vi£ae er? Nej, det véd du
naturligvis ikke. Jo ser du, det er en Forteg
nelse over alt, hvad man har bedrevet i Livet,
og hvis nu den gamle Satan snuser et eller
andet op om mig og bringer det til din Fader,
ja, saa sværger jeg ved den hellige Guds Moder,
at jeg nødig vilde falde i Dommerens Kløer.*
»Er min Fader da virkelig saa ond?« spurgte
jeg, idet jeg mindedes, hvad Valek i sin Tid
havde sagt.
»Nej, nej, min lille Ven, Vorherre bevare
dig for at tænke slet om din Fader! Han har
tværtimod et rigtig godt Hjærte, og maaske han
i Forvejen véd alt, hvad Janusch kan fortælle
ham, men kun tier, fordi han ikke vil jage
et gammelt tandløst Rovdyr ud af dets Hule.
Naa, men jeg véd knap selv, hvordan jeg
skal forklare dig det. Ser du, din Fader tjener
en Herre, hvis Navn er Loven, og han har
kun et Hjærte, saa længe denne ligger paa
Hylden, men saa snart den stiger ned derfra
og siger til ham: »Hør, Dommer, bliver det
ikke nødvendigt, at I tager jer af Tiburtius Drab,
eller hvad han nu ellers hedder?« ja, saa sætter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
