Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 89
kende højt, brød jeg pludselig ud af Buskene,
idet jeg gav efter for den Trang, der drev mig
hen imod ham. Men da han blev vækket af sine
mørke , fortvivlede Tanker , saa han barskt
paa mig og overraskede mig med det kolde
Spørgsmaal:
«Hvad vil du?«
Men jeg vilde ingen Ting. Jeg vendte mig
hastig bort, skammende mig over mit Hjærtes
pludselige Indskydelse og frygtende for, at min
Fader skulde læse den i mit forvirrede Ansigt.
Jeg flygtede ind i Budskadset igjen, kastede
mig næsegrus ned i Græsset og græd bitterlig
af Ærgrelse og Smerte.
Det var tidligt, jeg lærte Ensomhedens Ræd
sel at kjende!
Min Søster Sonja var den Gang fire Aar
gammel. Jeg holdt inderlig af hende, og hun
af mig, men det Syn, alle havde paa mig, rejste
ogsaa en uoverstigelig Mur mellem os. Hver
Gang jeg begyndte at lege med hende paa min
Vis, støjende og vildt, vaagnede den gamle
Barnepige op af sin Døs og tråk i en Fart
Sonja bort fra mig, tilkastende mig forbitrede
Blikke. Hun mindede mig altid i saadanne Øje
blikke om en opskræmmet Liggehøne, og selv
sammenlignede jeg mig saa med en vild Glente,
og Sonja med en lille Kylling. Den uretfær
dige Behandling, jeg var Gjenstand for, havde
til Følge, at jeg lidt efter lidt opgav alle mine
Forsøg paa at inddrage Sonja i mine forbry
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
