Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
den mørke, sammenkrøbne Skikkelse, der laa
og krympede sig paa Jorden.
Naar det lykkedes os Smaafyre at over
raske ham i en saadan Situation, listede vi os
gjærne sagte hen til ham og lyttede med til
bageholdt Aandedræt til hans gyselige Fortæl
linger. Haarene rejste sig paa vort Hoved, og
med Rædsel betragtede vi den blege Mand, der
anklagede sig selv for alle mulige Forbrydelser.
Skulde man tro hans egne Ord, saa havde han
dræbt sin kjødelige Fader, jaget sin Moder i
Graven og pint sine Søskende ihjel. Og om vi
end forbavsede os over hans mange Fædre —
thi efter hans egen Fremstilling havde han gjen
nemboret Hjærtet paa én, dræbt en anden ved
en langsom snigende Gift og kastet en tredje i
Floden — tvivlede vi dog ikke et Øjeblik paa
Rigtigheden af hans Tilstaaelser. Vi lyttede
aldeles betagne af Rædsel, indtil Lavrovskys
Tunge, der blev mere og mere utydelig, kun
frembragte uartikulerede Lyde, og en urolig
Søvn gjorde Ende paa hans gyselige Tilstaa
elser. Naar vi fortalte de Voxne om de Grue
ligheder, vi havde hørt, lo de og sagde, at alt
dette var det rene Vrøvl, og at Lavrovskys
Forældre vare døde en meget naturlig Død
af Sult og Sygdom. Men vi Børn, som op
fattede den Ulykkeliges Allegorier bogstaveligt,
vare dog maaske nærmere ved den rigtige Op
fattelse af dette tragiske, forspildte Liv end de
andre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
