Fra øst og vest : fire fortællinger / 159 (1891) Author: Vladimir Korolenko Translator: Wilhelm Gerstenberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I.




Jeg var kun sex Aar gammel, da min
Moder døde, og min Fader, som gik helt
op i sin Sorg, syntes fra det Øjeblik
rent at have glemt min Tilværelse. Min
Søster, der havde arvet sin Moders Træk, kunde
han til Tider tagé sig lidt af, men til mig
saa han aldrig. Jeg voxede op som det vilde
Træ i Skoven og skjøttede fuldstændig mig selv.
Vi boede i Knjashe-Vjeno, en lille By, der
har den samme jødiske Kolorit, som alle andre
Smaabyer i vore sydvestlige Provinser. Nærmer
man sig den fra Øst, er det første, Øjet møder,
en stor og rummelig Fængselsbygning , Byens
fornemste arkitektoniske Prydelse, og kjører
man saa ned ad den stejle Chaussé, ligger Sta
den foran en indrammet i Nord og Syd af
nogle store, stillestaaende Damme. Et sandt
Virvar af graalige Hegn, übebyggede Pladser
og lave usle Rønner spærrer en Udsigten til
højre og venstre, men i Baggrunden aabner sig
et stort Torv, hvor snavsede jødiske Herberger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>