Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
vil desværre blive afsluttet uden Deres uerstatte
lige Medvirkning. Det bliver drøjt for os andre
at skulle undvære Dem, men vi trøster os med,
at De faar en rigtig rolig og stille Virksom
hed . . . ha, ha, ha! . . : en Virksomhed, der
netop ligger for Dem, og som ikke smider
saa lidt af sig . . . ha, ha, ha! ... i Form
af Beviser paa Erkjendtlighed fra taknemmelige
Medborgere.«
Besrylov 10, saa hele hans tykke Krop
rystede, men Proskurov stod fuldstændig for
stenet foran ham og støttede sig til Bordet med
begge Hænder. Han saa mørk og fortvivlet,
men tillige forbavset ud. I dette Øjeblik lig
nede han — desværre — et Faar.
»Stakkels Proskurov,* tænkte jeg, »saa har
de andre dog faaet dig vippet af Pinden!«
Vidneforhøret, der nu skulde begynde, frem
bød ingen Interesse for mig, og jeg gik derfor
ind til Arrestanten.
Han sad sammensunken paa en Bænk i
den mørkeste Krog af Stuen. Da jeg satte
mig ved Siden af ham, skjævede han hen til
mig og flyttede sig lidt.
»Sig mig,« spurgte jeg, »var der ikke Spor
af Fjendskab mellem den Afdøde og dig?«
»Nej,« svarede han, idet han kastede et
hastigt Blik paa mig, xhvad Fjendskab skulde
der vel være mellem os? Jeg har jo aldrig set
ham før.«
»Hvorfor har du da egentlig slaaet ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
