Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
»Undskyld, * sagde jeg, »men det forstaar
jeg ikke rigtig. «
»Naa, saa det gjør du ikke, dit Fæ. Ja, hør
saa efter. Du har jo forsvaret Fruen og hendes
Børn, ikke sandt?«
*J . °g hvad saa videre?*
»Ja, ser du, det kan man tilskrive dig som
en Dyd, og i alle Henseender oven i Kjøbet,
for det er en god Gjerning. Se det er nu den
ene Maade at afgjøre Sagen paa.«
«Og den anden ?«
»Den anden? — Aa, se engang ned paa
dig selv! Ser du ud som en Svækling, hvad?
Og lige over for dig stod en Olding — han
havde ikke stort flere Kræfter end et Barn. Du
kunde jo altsaa i al Anstændighed have bundet
hans Hænder paa Ryggen og ført ham til Øvrig
heden, men i Stedet for slog du ham: bardus!
lige for Panden, saa han faldt død om med det
samme. Se det maa nu henregnes til Selvtægt,
thi det er ikke Lovens Mening. Har du for
staaet mig?«
«Ja, det har jeg!« svarede jeg. »Nej, der
er ikke nogen Retfærdighed til hos jer, mærker
jeg nok. Men mine Penge faar du ikke.« —
Sikken en Dommer! Jo, han forstod rigtignok
at dømme!
Men han blev vred.
»Naa ja, det er godt,« sagde han, »du
skal faa Lov til at sidde og raadne i Tugthuset,
saa længe der er Ret og Retfærdighed til!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
