Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
stod jeg da ganske ene paa denne Jord. Om
det saa var Præsten, tog han mine sidste Ejen
dele for Begravelsen. »Hvad er dog Meningen
med alt dette her?« sagde jeg til mig selv og
gav mig til at spekulere, og det gjorde jeg saa
længe, at jeg begyndte at vakle i Troen. Det
var den gamle Tro, jeg vendte mig fra, og den
ny kunde jeg ikke faa fat i. Naa, det var da
ogsaa rimeligt nok, for jeg er jo kun et stak
kels uoplyst Menneske; Læsning og Skrivning
har jeg ikke lært meget af, og min Forstand er
det ikke synderlig bevendt med. Men paa
Grund af de mange mørke Tanker, der væl
tede ind paa mig, blev jeg greben af en saa
nagende Kummer, at jeg ikke ønskede at leve
i Hjemmet mere, og jeg forlod da min Hytte,
og hvad der endnu var tilbage i den, og lod
alt ligge. Det eneste, jeg tog med mig, var en
Pels og et Par Støvler, og derpaa skar jeg mig
en Kjæp i Skoven og gik min Vej.«
»Hvor hen gik du da?«
Jeg vandrede om paa Lykke og Fromme
og tog Arbejde, hvor jeg kunde faa det. Et
Sted blev jeg kun en Dag, et andet Sted en
Uge og et tredje en hel Maaned, og alle Vegne
hvor jeg kom hen, gik jeg og søgte efter virke
lig troende Mennesker. «
»Naa, og fandt du dem da?
»_.> Jeg véd det knap selv. Se, der er
naturligvis mange Slags Mennesker til, og hver
har sine Sorger og Bekymringer, men det fore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
