Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
op mellem tunge Skyer, som gled hastig forbi
den. Stanghesten, der tråk til af alle Kræfter,
gik tungt og med fremstrakt Hals hen ad den
stenede Vej, og Sidehestene trykkede Bagparten
mod Skaglerne og prustede ængsteligt. Plud
selig standsede vi med et Ryk. Jeg rejste mig
halvt op i Sædet og opdagede saa, at der be
vægede sig noget inde i Buskene til venstre.
Det var i rette Tid, at Kusken havde stand
set Hestene, thi kun derved var vi undgaaet
det tiltænkte Overfald , men Situationen var
endnu i høj Grad kritisk, da Vejen var saa snæ
ver, at vi hverken kunde vende eller vige ud
til Siden. Jeg skulde allerede til at skyde min
Revolver af paa Lykke og Fromme, da Kusken
i det samme rejste sig, og med sin mægtige
Ryg skjulte baade Buskene og Vejen for mig.
Han kastede Tømmerne til mig og sprang ned.
»Der!« sagde han. »Og ingen Skydning,
om jeg maa bede!«
Hans Stemme var saa bydende, at det ikke
et Øjeblik faldt mig ind at være ulydig, og jeg
tog derfor Tømmerne, medens Kæmpen gik hen
i Retning af Buskene, Hestene fulgte af sig
selv deres Herre, som om de kunde have været
fornuftige Væsener.
I Nærheden af os var alt stille, men et
Stykke ud til Siden raslede det inde i Krattet,
og det lød, som om flere hastig fjærnede sig
gjennem dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
