- Project Runeberg -  Franske Taleøvelser /
III

(1896) Author: Johan Storm - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sortale. III

Si trœnger fortere og lettere Grammatifer. Et fort Sfema med Yarar
bigmer og forte, flare Hobebregler vil vœre tilftræffeligt. Det ovrige ffulde over-
ades til Vrais, fremgaa af Læsningen og jinftematijfe Yveljer.

Det er en faadan jpftematiff Dveljesbog, jeg bar villet ffrive. or at
Gprogets Love fan fremgaa af Læsningen, maa en Del af Læœjeitoffet færlig vœære
beregnet berpaa. Wed Giden af Læjebogen maa man bave en Bog med jammen-
hœngenbde, fnftematiff oronebe Styffer, der vier Sprogets Love og Vedtægter d. €.
Regler og Talemaader. Den benfigt#émæsligite Jorm er Lette Samtaler af det
baglige Liv, orbnebe efter Grammatifen. Herved Îærer man baade Talejprog og
Grammatif paa en Gang.

S vor Tid med bens vorende Gamfærbjel fan man iffe lœngere nojes mebd
at (œfe ©progene, iffe engang med at ffrive bem; man maa ogjaa funne tale
bem. vert Djeblif fommer man i Beroring med Ubdlændinge. Vu flarer vi Nord-
boer 08 nogenlunde let i de beflægtebe prog Œvit og Engelff, ffjont i Tvit
Grammatifen, i Œngelff Ubtalen volder Vanifelighed. Anbderledes er det i et prog
fom Granif, fvor alt, Ubtale og Ubtryf, er faa forifielligt fra vort. Com Cfole-
underbisningen nu brives, Îœrer man lidet eller intet af bet levende Gprog 0g
figrer derfor idelig faft ligeoverfor indfodte. vor mange Studcrende fjender
Ubtryf jom je me le demande eller veb, at ,det er pœnt af Dem“ bebder
c’est aimable à vous, iffe de vous, eller at ,mere @uppe” beber encore
du potage, mebens plus de potage bettder: ,iffe mere @uppe”. ,Det rbger
her vilbe be flefte falbe «il fume ici»: Granffmanden fige ça fume, bet
roger, il fume, ban roger of. Der er bundreder af Îlige gœængie Talemaabder,
fom man albrig fœrer i ©folen og vberft vanjtelig af SBoger. JAlmindelig
maa den fremmede opbolde fig î Aarevis i Srantrig for moijommelig, lidt
efter lidt, at opjamle dette uundoærlige tof. vor lang Œid tager bet iffe,
forend ban fœrer at forftaa be indfodte! Cr ban endelig fommen faavidt, er Tiden
gierne omme, og ban maa vende bjem uben det tilfigtede Uobytte. S alt ald
bar ban i lang Œid jaa fuldt op at gjore meb at forftaa, at ban fun fan iagt-
tage og tilegne fig fidt

Det er bette vanitelig tilgjængelige Stof, jom jeg jaavidt muligt vil jfaffe
Eleven paa Forbaand, for at ban fan fomme fuldt ruitet til Ublandet og itfe
befove at fpilde fin Tid. Har ban forft (ært at bevæge fig med en vis Færdighed

= Siftnof findes il fume fom literært Uotryf, Dos Littré: il fume dans
cette chambre; men det idiomatiffe Uotryt i Talejproget er ça fume. Pasiy
ffriver: «Pour moi, & fume ici appellerait tout de suite la question: qui
est-ce qui fume? — Il tend à perdre son rôle impersonel: on dit déjà quel-
quefois: ça pleut. — Je ne dirais que ça fume.» Sfr. Maupasfant: Devant
vous, la plaine, une grande plaine toute nue, où il pleuvait de la neige. Ça
tombait, ca tombait comme un rideau, ces flocons blancs qui cachaient tout
(Yvette 202). En joing figer: Je me doutais bien que cela serait ainsi; je
me disais que sur la mer nous allions danser: ca& danse (Malot, Sans
famille Il, 375). Man jer ber Overgangen fra den beftemt paapegende til den
uperfonfige Brug. ©. Dial. 160.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:03:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fransktale/0009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free