- Project Runeberg -  Den franske revolution /
230

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konventet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1142
menneskeslægtens forbauselse og skræk; et slags
apokalyptisk konvent, eller en sort drøm biet til
virJcelighed ; om hvilken historien sjelden taler und
tagen i interj ektioner: hvorledes det sænkede
Frankrig i ulykke, illusioner og delirium, og fra
dets barm udgik døden paa sin blege hest. At
bade dette stakkels konvent er let nok; at rose
det og elske det er ikke biet befundet umuligt.
Det er, som vi siger, et parlament i de originaleste
omstændigheder. For os være det et røghyllet ild
mysterium, hvor det bøie har mødt det lave og i
en slig vekslen af skjærende lys og mørkets sort
hed, véd stakkels blændede dødelige ikke, hvad
der er høit, og hvad der er lavt; men raser og
tumler forvildet paa maafaa, som stakkels dødelige
vil gjøre i saadanne tilfælde. Et konvent, der
selvmorderisk maa fortære sig seiv, og bli til død
aske med sin verden !
En almindelig overfladisk omstændighed be
mærker vi med ros: høflighedens magt. Saa dybt
har civilisationen gjennemtrængt menneskets liv.
Naar man læser de lange bind af disse konvents
debatter, alle skummende af rasende livs og dødsens
alvor, blir man snarere slaat af det maadehold i
tale, som de lægger for dagen, end af det mod
satte; og hvorledes der i en slig opbrusning
endnu en slags høflighedsregel kjæmper for at
og det selskabelige livs former aldrig
ganske forsvinder. Skjønt de truer med knyttede
næver, griber de dog ikke hverandre i struben;
de drager ingen daggerter, undtagen i oratoriske
øiemed: profan banden er næsten ukjendt, skjønt
referaterne intet stikker under stolen; vi finder
bare en ed eller to, af Marat, referert i dem alle.
For resten, at der er nok af »opbrusning«,
hvem kan tvile om det? Dekreter, vedtagne med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free