- Project Runeberg -  Den franske revolution /
141

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mirabeaus død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1053
Af og til kommer der en straale af lys fra ham ud
paa den verden, som han er om at forlade. »Jeg
bærer i mit hjerte det franske monarki’s dødssang:
dets døde rester vil nu bli partiernes bytte.« Eller
denne karakteristiske ytring, da han hørte kanon
skud: »Har vi alt Aehilles’ ligfærd?« Ligeledes,
da en ven støtter ham: »Ja, støt det hoved; gid
jeg kunde testamentere det til dig!« For manden
dør, som han har levet, selvbevidst, bevidst, at en
verden ser paa. Han stirrer ud paa den unge
våar, som for ham aldrig vil bli sommer. Solen
er staat op; han siger: »Hvis ikke det der er Gud,
er det idetmindste hans kjødelige fætter.« Døden
er biet herre over udenværkerne: talens evne er
borte; men hjertets citadel holder endnu stand:
den døende kjæmpe forlanger heftigt, ved tegn,
pen og papir; skriver ned sin lidenskabelige bøn
om opium for at gjøre ende paa disse lidelser.
Doktoren ryster sørgmodigt paa hovedet: Dormir,
»sove« skriver den anden, idet han peger
skabeligt paa det! Saaledes dør en gigantisk
hedning og titan; vaklende iblinde, men uforfærdet
ned til sin hvile. Kl. halvni om morgenen siger
doktor Petit, som staar ved foden af sengen: Il ne
souffre plusf Hans lidelser og hans arbeide er
endt nu.
Ja, I tause skårer af patrioter, alle I Fran
krigs mænd; denne mand er bortrevet fra Eder.
Han er falden pludselig, uden at bøie sig, indtil
det brast; som et taarn falder, slagen af pludselig
lynild. Hans ord skal I ikke høre mer, hans
ledelse skal I ikke mere følge. Skarerne gaar
bort, hjerteslagne; udspreder den sørgelige nyhed.
Hvor rørende menneskenes loyalitet er mod deres
suveræne mand! Alle teatre, alle offentlige for
lystelsessteder lukkes; ingen glædens sammenkomst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free