Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Ja, det var en snild frue, og et herlig maaltid!
Aldrig hadde jeg smakt noget saa godt. Fruen sa
jeg kunde forsyne mig saa meget jeg vilde, men ta
det med ro, ellers kunde jeg bli syk efter den lange
faste. Og det kan nok hænde vi tok bra til os, alle
sammen. Arthur saa paa os med store øine, for vi
var like skrubsultne hele flokken, Vaps ogsaa, endda
han hadde sat tillivs det stjaalne kjøtstykke.
»Dere har god matlyst,f sa damen og lo; hun
lot flere ganger hente mere mat til os.
»Men hadde dere nu ikke møtt os,” spurte Arthur,
»hvor skulde dere saa faat mat fra?" =
»Saa hadde vi nok ingen mat faat idag."
»Men imorgen, hvad saa?"
»Da faar vi haabe vi møter nogen snilde
mennesker, som vil hjælpe os.”
»Mor, kom hit! La mig faa- sige dig noget,”
bad Arthur. Han hvisket noget til hende, og saa
vendte hun sig til mig og spurte:
»Har dere lyst til at blive hos os?”
»Her?" spurte jeg forundret.
»Ja," sa damen, , Arthur vil saa gjerne se paa,
dyrene, og du kan spille paa harpe for os. Saa faar
dere folk at more hver dag og slipper at sulte. Gaar
du med paa det?
»Aa fruet" stammet jeg. Jeg visste ikke hvad
jeg skulde sige til tak, men grep hendes håand og
kysset den. Hun strøk mig venlig over panden, næsten
som en mor, og saa mig ind i øinene.
»Du minder mig om en liten gut som jeg har
mistet,” sa hun. ,,Du har de samme blaa øine som han."
Hun drog et tungt suk, og gik bort til skibs-
Frændeløs. 32,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
