Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 10 Vor
Dyr blev giscesselig mishandlet, endelig slæbt Hesten op til fast
Jordbund. -Vi ventede at see den med brækkede Been o.s.v., men
bleve glædelig overraskede ved at see Fyren, efterat være bragt paa
Benene, først ganske alvorlig ryste Hovedet, derpaa hele Kroppen,
og dernæst i fuld Galop at sætte efter de andre Heste. J Sandhed,
—— der var godt Stof i den Krabat.
Saaledes brød Natten desværre ind, forinden vi kom nd af
Lavamarken. Det var’ meget mørkt, Himlen stærkt overtrnkket,
men heldigvis tegnede det til, at Nattetaagen, der er saa almindelig
paa Fjeldene i Jsland, vilde udeblive. Hvis Taagen skulde over-
falde og indeslutte os, da maatte vi kampere i Lavaen, hvilket ikke
vilde have været faa slemt for vore egne Personers Vedkommende,
fordi Mennesket i Lavan let finder en luun Plads med Tag over
Hovedet, ja man kan endog finde ret bekvenit indrettede Værelser,
saa at sige, i denne alle mulige Former antagende Masse, s men
deraf kunde Hestene ikke leve; de gave tydelig tilkjende at være
baade snltne og tørstige. Der hvilede en vis Alvor over denne
Natteinarch i Lavaen, en vis Høitidelighed, der ikke lod sig bryde
af den Omstændighed, at det syntes, som om vor Fører kravlede
heelt besynderligt omkring imellem Lavablokkene, ligesom en for-
vildet, forstyrret Skikkelse, der hvert Øieblik pludselig forsvandt i
et Hul eller rullede ned i en Revle, for da ligesaa pludselig i den
nære Horizont atter at komme tilsyne paa Toppen af en Lava-
blok eller vise sig paa Skarpen af en Skrænt, hvor han da under-
tiden blev staaende nogle Øieblikke, idet han rakte Armene i
Veiret som en Mand, der »strækker« sig halv søvndrnkken, hvorpaa
han dreiede sig om og saae ftift ud itnod alle 4 Himmelegnc
–- for da igjen at forsvinde. Hans Adsaerd begyndte at interessere
mig; den syntes at antyde, at han var noget nenig med sig selv.
Hele denne Dag havde vi ikke faaet Sigte paa en eneste Varde,
indtil vi nu, netop efterat jeg havde kastet min udelukkende Op-
mærksomhed paa Signrdnr, —» Kl. var henimod 123 Nat, —
pludselig opdagede en tydelig Varde, hvilket var en oplivende Op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
