Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sterletten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor man lige skimtede en Kirkekuppel som en
grøn Plet mod den blaa Himmel.
Den drev Vekseldrift med sin Dal, lod ligge i
Brak, gødede med Dynd og Slam og lagde ud til
Græs, mandshøjt og tungt af Saft og Sødme.
Nogle Dage boede jeg paa dette Sted. Vi gik i de
store og tavse Skove, hvor Bjørnen og Ulven løb
lydløst over de graagrønne Mostæpper. Vi drak af
navnløse Mineralvandskilder, der drev Møllehjul i
glemte Skovdals-Bygder . . . . Vi levede!
En Eftermiddag vandrede vi langs Floden for
paa nært Hold at se den pløje sin Jord med Tu-
sinde og Tusinde Øksnekræfter. Hvor den tog
haardt fat, saa det ud, som om favnestore, vand-
blanke Kvadersten sprængtes op fra Dybet og fu-
redes bort af det fossende Plovjern til Fyld paa en
melhvid Sandbanke. Men naar den gav sig god Tid,
hvor der ingen Pynter og Fremspring var at pløje
bort, gik den saa jævnt og mageligt bag sit Spand,
saa man syntes selv at skulde kunne styre det i en
Sytraad . . . .
Saa man over til den anden Bred af Flodlejet,
kunde man lige skimte Omridsene af Tingene. Men
et Raab bares lydt derover af den soldøbte Vand-
flade. Det véd jeg, fordi to Fiskere hørte vort „Ah-
uh! Ah-uh! En Baad!!“ og sendte en Dreng over
til os. Baaden var ikke større, end at vi lige kunde
sidde paa Hug i den; den tog ikke Vand ind, naar
vi forholdt os aldeles ubevægelige, mens Drengen
roede paa skraa over Strømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
