Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brudehingsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hundrede Rubler! Det gælder kun, til jeg er ude af
Døren!
Men jeg kom ikke ud af Døren. Bonden holdt
mig fast med den ene Haand og trak Tegnebogen
ud af Brystlommen med den anden. Før jeg vid-
ste af det, havde jeg faaet stukket de tre Hundrede
Rubler i Haanden og mistet Hingsten.
Der raabtes paa Lidkøb, og hvad ved jeg, men
jeg gik op paa mit Værelse uden at se mig om. Dér
satte jeg mig til at tromme paa Bordet og tænke
paa det ene og andet for at glemme Hingsten. Men
jeg kom stadig tilbage til den. Og da det ikke kun-
de nytte at ville tænke paa andre Ting, gav jeg mig
til at more mig baade over den og mig selv for at
dulme Smerten.
. . . . Se nu f. Eks. „Kastanjerne" paa Hingstens
Ben. De var saa smaa og fine som Ar, der lige var
lægte, et paa Indersiden af hvert Ben. I og for sig
lignede de Øjne. Skulde der være noget i gamle
Folks Snak, at „Kastanjerne" virkelig var ment som
Øjne, den Gang Vorherre skabte Hesten? Han hav-
de nemlig taget Djævelen med paa Raad ved den
Lejlighed, og Djævelen mente som saa, at Hesten
skulde have Øjne paa Benene for bedre at kunne
se Vejen. Vorherre tænkte sig om og gav omsider
Hesten Øjne i Hovedet ligesom sine andre Skab-
ninger. Men for at vise Djævelen en Opmærksom-
hed for hans gode Raad, der egentlig havde moret
Vorherre, satte han et Mærke paa Indersiden af
hvert. Hesteben som Tegn paa, at baade han og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
