Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
af eenlige Salper, senere have kastet deres eenlige Yngel, omdannet sig til eenlige
Salper, og i denne Tilstand fode sammenkjædede Individer. Saalænge disse Indvendinger
ikke ere afbeviste, mener Prof. Eschriclil det tilraadeligt hellere at antage en anden
Forklaring af hine besynderlige Kjendsgjerninger, "der kunde stemme bedre med de
almindelige Love for Forplanteisen,i£ og "vover altsaa at opstille fölgende Theorie om
Sal-peforplantelsen til nærmere Prövelse: Salperne frembringe i den yngre Alder enkelte
Fostre, i den ældre Alder Foslerkjæder. — Salperne undergaae ingen nödvendige
Meta-morphoser; de enkelte (o: eenlige) Fostre have allerede i Moder sliv i det Hele laget den
blivende Form; men Fostrene i Kjæderne have en temmelig afvigende Form, foranlediget
ved selve Kjæde forbindelsen, og denne Form gaaer först seent over i den blivende
Naturligheden i denne Forklaring er imidlertid biot Ordklang, og selv om jeg ikke
ifölge egne Undersögelser af analoge Phænomener og ved Tydning af Andres
Un-dersögelser over lignende Gjenstande maatte finde den Cliamissoske Theorie ikke
unaturlig, maatte jeg dog paa Naturens Vegne protestere imod den Eschrichtske Theorie,
saasnart den gjör Fordring paa at være naturlig enten i og for sig, eller i
Sammenligning med den Cliamissoske.
Prof. Eschriclil har stillet sin Theorie "til en nærmere Prövelseu; lad os altsaa
for-söge en saadan. Som yngre Dyr foder Salpen eenlige, som ældre Dyr sammenkjædede Fostre.
I denne Antagelse ligger der nu for del förste, at eet og samme Dyr til de 2
forskjellige Tider eller Perioder i sit Liv skulde frembringe en forskjellig Yngel af ikke ringe
Uovereensstemmelse i Organisationen. Vi kunne paavise at Fuglene i en yngre Alder
lægge færre og mindre Æg, i en modnere Alder flere og större; at visse Krybdyr til
een Tid lægge Æg, medens til en anden Tid Æghinden brister tidligere, og de lode
levende Unger o. s. v.; men derfor ere Fostrene af Æggene og de levendefödte Fostre
ligefuldt aldeles overeensstemmende i Organisation. Hos Humlen og Hvepsen veed vi
endogsaa, at af det förste Kuld Æg fremkomme Larver, der kun naae en bestemt ringere
Udviklingsgrad, medens der af det næste Kuld Æg af samme Hun fremkommer Larver,
som naae en anden og höiere Udvikling; men saavidt vi hidtil liave Kundskab til
Naturen, synes alle de af Æggene udkomne Larver kun at skylde den större eller
mindre Grad af Udvikling, de erholde, til den ydre paa dem offrede Pleie, og jeg troer, at
det vil være meget vanskeligt at finde noget analogt i den hele Natur, som kunde svare
til den Eschrichtske Antagelse *). — Forsaavidt som vi under en iövrigt lige udviklet
*) Denne förste Indvending, som ikke ganske er den samme, som den eneste Indvending, Prof.
Esch-ft’c/it gjör imod sin egen Theorie, nemlig al Fostrene aldrig ligne deres Mödre, men at netop Fostret af en
eenlig Salpe i Form altid ligner Salperne, som ere sammenkjædede, og Fosteret af en sammcnkjxdel Salpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
