Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
til at tro, at det var bedre med ham. Det
lykkedes ham virkelig ogsaa at bedrage sig selv saa
længe der ikke var noget, som bragte hans Sind i
Oprør. Men blot der hændte ham en eller anden
Ubehagelighed, det være sig enten fra hans
Hustrus Side, i Embedet eller ved Spillebordet, følte
han øjeblikkelig Sygdommen i hele dens Styrke.
Medens han tidligere havde kunnet bære saadanne
Ubehageligheder, i det han trøstede sig ved
Udsigten til at kunne overvinde Vanskelighederne,
oprette det forsømte og paa ny faa Held med sig,
var nu den mindste Modgang nok til at slaa ham
af Marken og drive ham til Fortvivlelse. „Lige som
Miksturen havde begyndt at hjælpe, og jeg
allerede var i Færd med at komme mig, skulde just
denne fordømte Ulykke eller Ubehagelighed
indtræffe . . . sagde han til sig selv. og nu rasede
han mod Ulykken eller mod Menneskene, som
forvoldte ham Ubehageligheder og undergravede hans
Helbred; men skjøndt han følte, hvorledes dette
Raseri bidrog til at nedbryde hans Helbred,
kunde han dog ikke lade være at give efter for
det. Til Trods for at han havde indset, at den
Bitterhed, som Forholdene og Menneskene
ind-gjøde ham, kun forværrede hans Tilstand, og at
han som en Følge deraf ikke burde tage Hensyn
til de forskjellige Ubehageligheder, som tilfældigvis
kunde møde ham, gjorde han lige det modsatte:
idet han beraabte sig paa at han behøvede Ro,
fulgte han med den pinligste Opmærksomhed alt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
