Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For Dødens Domstol - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Foruden de Beregninger, som dette Dødsfald
foranledigede enhver af de nærværende til at
anstille med Hensyn til de mulige Forandringer, det
kunde medføre i Tjenesten, vakte selve
Kjendsgjerninger at en nær Bekjendt var død, kun, som det
altid gaar ved saadanne Lejligheder, en behagelig
Følelse hos Vedkommende ved Tanken om, at det
dog ikke var ham selv, men en anden, som var
kradset af.
„Der skal man blot se, nu døde han, men jeg
gik fri!" tænkte eller følte enhver af dem ved sig
selv. Den næste Tanke, som uvilkaarlig maatte
opstaa hos enhver af Ivan Ilitsch’s nære Bekjendte
og saakaldte Venner, gjaldt den Omstændighed, at
man nu skulde til at opfylde nogle yderst
kjed-sommelige Formalitets-Hensyn, som at overvære
Sørgemessen og tage hen at kondolere Enken.
Af alle Kollegerne havde Fjodor Vasiljevitsch
og Peter Ivånovitsch staaet den afdøde nærmest.
Foruden at Peter Ivånovitsch og Ivan llitsch
havde været Kammerater fra Studenteraarene, havde
den første flere Grunde til at anse sig for at være
i Gjæld til den afdøde.
Efter at Peter Ivånovitsch ved Middagsbordet
havde meddelt sin Hustru Budskabet om Ivan Ilitsch’s
Død og de Udsigter, han nu havde til at faa
Svogeren forflyttet til deres Distrikt, trak han, uden
først som sædvanlig at tage en Lur efter Bordet,
straks i Kjolen og kjørte hen til Enken.
Uden for Huset holdt en Karet og to Drosker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
