Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95 HVAD SKAL TEKSTEN?
Menigheden, som mættes med Ordet. Allegori
er, som vi ogsaa ser af det nye Testamente,
undertiden tilladelig somj^ggj^^jJjjjjJg^aldrig
som Middel til at forstaa Skriftens virkelige
Mening. Men den maa bruges med stor Økonomi,
og den maa falde naturlig. At Prædikenen
betragter Jesu Undere sombolsk, f. Eks. Helbredelse
af legemlig Spedalskhed som Billede paa Frelse
fra Synden, er ikke Allegori, det er en billedlig
Anvendelse af Underet, som er forsvarlig. Kun
maa den ikke udelukke Prædiken om Underet
som ydre Begivenhed, det legemlige Under som
saadant. Prædikanten skal ikke ta noget med
bare for at „udnytte Teksten". Da blir Teksten
en Lænke om Foden og gir ikke Luft under
Vingen. Han skal ta frit af hele Bibelen, af
Naturen og af Livet. Han skal ta frit alt, som
kan hjælpe ham til at faa sagt det han vil ha
sagt, og til at faa sagt det saaledes, at det
erindres og virker.
Her gjælder det at ha Kundskab. Først og
fremst Bibelkundskab og Menneskekundskab,
dernæst ogsaa Kundskab i Historie og
Naturfag, for Theologen ogsaa i Filosofi, forsaavidt
hans Trosliv taaler den. Jeg tænker da
naturligvis paa et mere indgaaende filosofisk Studium,
ikke paa den elementære filosofiske Kundskab,
som enhver Theolog maa tilegne sig under sit
Eksamensstudium.
Det er godt, at en Prædikant véd meget, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
