Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
TEKSTEN
blir ikke Evangeliet (Kristendommen) prædiket.
Hvorledes skulde Evangeliet kunne prædikes ud
af dem? Det findes jo ikke i dem." — Den
gamle Hugaf mener, idet han paaberaaber sig
Spangenberg, at det er Epistlerne, som egentlig
skulde kaldes Jesu Kristi Evangelium, fordi de
mere udførlig og theologisk fremstiller
Forsoningen. Evangelierne derimod skulde bare kaldes
„Jesu Historie". Akkurat som om Jesu Historie
ikke var Evangelium. Jeg tænker Kirken blev
ledet af den hellige Aand og traf det rette, da
den satte Evangelieteksterne paa den første
Plads.
Presterne har vistnok Anledning til i
Bibellæsninger at behandle hvilketsomhelst Bibelafsnit.
Men det var noget andet, naar det frie Tekstvalg
fik en Plads ogsaa ved Hovedgudstjenesten. Det
vilde opfriske ikke blot Prestens, men ogsaa
Menighedens Sans for at „ransage Skrifterne".
Men det er vist, vi Prester vilde finde, at det
frie Tekstvalg til Søndagsprædikenen gir et
forøget Arbeide. Thi naturligvis er det ikke
Meningen, at Tekstvalget skulde være bare et
Lør-dagsindfald. Spørg vore Lægprædikanter, de
bedste blandt dem, og du skal faa høre, at
Tekstvalget indtar en stor Plads i deres
Arbeide og i deres Bøn.
Til lærde og læge, der taler over valgt Tekst,
vil jeg si: Tænk paa, at denne ene Tale, som
du staar i Begreb med at holde, kan bli af-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
