Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veltalenhedslærere. Storartet meget. Men kun hvad det
formelle angaar. Ikke med Hensyn til Indholdet.
Allerede hos Aristoteles falder
Veltalenhedslæren i tre Dele: 1) At finde Stoffet. 2) At
ordne Stoffet. 3) At forme Fremstillingen.[1]
Naturligvis maa hertil, som ogsaa Aristoteles
antyder, komme som et fjerde Punkt:
Fremsigelsen (Foredraget), enten efter Manuskript eller
efter Hukommelsen.
De romerske Veltalenhedslærere (Cicero,
Quintilian) regner fem Punkter: 1) finde Stoffet,
2) ordne Stoffet, 3) forme Fremstillingen, 4) fæste
Talen i Hukommelsen, 5) Foredraget.[2]
Er nu den kristelige Prædikenlære,
„Homiletiken“, blot en Gren af Veltalenhedslæren,
Retoriken? — Dette Spørsmaal er slet ikke saa
let at besvare. I hvert Fald har
Videnskabsmændene ikke kunnet bli enige om Svaret.
Alexander Vinet, som baade var en dyb
Kristen og Forfatter af en herlig Prædikenlære[3],
besvarer uden videre Spørsmaalet med „Ja“, og
mange er enige med ham[4]. „Der er ingen andre
Betingelser,“ sier Vinet, „for at være veltalende
paa Prædikestolen end ved Retsskranken. Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
