Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45 HVERT ORD LEVET, FØR DET BLEV TALT
vægede Overgangstid. Man overvældes af dette
store nye — det levende personlige Forhold til
Gud, saaledes at det ikke falder en ind andet,
end at man tror alt det, vi efter Samfundets
Bekjendelse skal tro. Man kjender sig i Anger
grebet af en Trang til Gud, som gir hele ens
indre Liv en ny Retning. Og i Kjærlighedens
Begeistring har man det Indtryk, at denne Trang
paa samme Maade omfatter alt i Kirkens Tro.
Men den gjør ikke det.
Det er Liv, og man er frelst. Men den Tro,
som bærer dette Liv, den Tro, som virkelig
afsætter Motiv og Kraft i vort Indre, er langt fra
saa fuldstændig som den Tro, Kirken bekjender.
Denver for en stor Del Autoritetstro^ Man tror,
fordi man skal tro. Jeg vil kalde dette
Kristen-domstrin: „Den uselvstændige Tro." Ved
„uselvstændig" Tro forstaar jeg en Tro, som er
forenet med Omvendelse, og som har i sig en
Kjerne af livbærende Grundvished, men som
ogsaa — i naiv Blanding — omfatter en stor Del
Autoritetstro, og som ikke har begyndt gjennem
selvstændig Tænkning at udskille fra hinanden,
hvad man tror, fordi man skal tro det, og hvad
man tror saaledes, at det bærer ens Liv.
Jeg tænker mig to troende. De er begge
omvendte levende Kristne. Begge er grebet af
det nye Livs Drift til at forsage Djævelen og
alt hans Væsen og alle hans Gjerninger i
Modsætning til sit forrige Liv. Men der er en For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
