Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14
ham Livet surt, lab deres Vej uden Farvel, var han baade træt
og hæs af at skrige. Efter 8 Maaneders Forle asholdtes en
offentlig Prøve iSkolen. Endelig slog han sejerrig igjennem:
han havde vist, skrev Myndighederne, at han forstod at vække og
udvikle Evnerne selv hos de mindste og hos de forskjelligst be-
gavede Barn ved saa let sattelig en Fremgangsmaade at enhver
Moder, ja enhver forstandig Pige kunde anvende den hjemme
under det huslige Arbejde· ,
J Begyndelsen as Aaret 1800 var 26 fattige Barn fra det ·
ostlige Schiveiz under Ansorsel as en 24:aarig Skolelærer, Her-
man Krusi, vandret til Burgdorf for der at optages som Pleje-
born i menneskekjerrlige Familier- Pestalozzi gjorde Bekjendtskab
med den virksomme og omgoengelige unge Mand og foreslog ham,
at de skulde slutte sig sammen. Slottet, han boede i, fik han
overladt til den ny Skole, og et rigt Liv blomstrede ep der inde-
Kriisi var levende greben af den 30 Aar ældre Pestalozzis Be-
gejstring og dybsindige Krav paa en Undervisning, der fulgte
Menneskenaturens Udviklingsgang Skridt sor Skridt. Skolen fik
stadig et venligere Udseende, Bernenes Glæde og Lærelyft og
Sundhed var iojnefaldende, Tilgangen voxede, af Børn fra alle
Samsmidsklasser, og med den Lærertallet· Bladene tog Parti
for og imod Foretagendet efter deres politiske Farve; thi det for:
stod alle uvilkaarlig, at Pestalozzis Jver for Folkeundervisningen
hang sammen med hans Kjærlighed til Folkefriheden. Hans
Planer blev et brændende Spørgsmaal i Schweiz, og Udlandet
begyndte at rette Blikket imod dem.
I Efteraaret 1801 udgav Pestalozzi det vigtigste af sine
Skrifter om llndervisningen. „Hvorledes Gertrud underviser sine
Born,“ hedder det og behandler i Breve til en Ven de Erfa-
ringer, han har gjort, og de Tanker, han vil bygge Fremtidens
Skole paa. Han falder en knusende Dom over- Folkeundervis:
ningen, som den er. „Saa vidt jeg har kjendt den,“ siger han,
„har den forekommet mig som et stort Hus, hvis øverste Stok-
vcerk vel straaler i hoj, fuldendt Kunst, men kun bebos af nogle
saa Mennesker. J det mellemste bor der allerede flere, men det
skorter paa Trapper, ad hvilke de paa en menneskelig Maade
kunne stige op til det overste. Vise de Lyster til at klatre der
op paa en noget dyrisk Maade, saa slaar man provisorik en
Arm eller et Ben, de kunde bruge dertil, itu paa dem. det
nederste Stokvaerk bor der saa en tallos Menneskehjord“ som har
fuldkommen samme Ret"til Solskin og frisk Luft som de, der er
hajere oppe; men den bliver ikke blot overladt til sig selv i uhyg-
gelig mørke Huller uden Vinduer, men man borer oven i Kjøbet
med Vold Øjnene ud paa dem, som driste sig til saa meget som
at lofte Hovedet for at kigge op til Glansen i det øverste Stokvcerk·“
Og nu selve Skolegangen. Efter at Børnene de sem første Aar
af deres Liv har nydt alle Livsindtryk frit, saa lader man med-
e’t „Natnren forsvinde for deres Øjne, pakker dem som Faar flokke-:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
