Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stort. Bare for at faa plads
til kisten var alt flyttet ut
av kammeret, saa nær som
et litet bord, hvorpaa laa
en del kranser. Mellem
dette rum og det lille kjøk»
ken stod døren aapen.
Pestedatteren og en kjær»
ring laget mat og kokte
chokolade. I denne utaa»
lelige heten var der en lugt
av lik, mat og chokolade,
som kunde kvæle en. —
Vinduerne var naturligvis
lukket. Hver gang en kom med blomster, presset pestedatteren pligtskyldigst
nogen taarer frem, bød paa chokolade, tørket sig med handbaken over an»
sigtet, snøt sig i forklædet og la igjen ivei med matstellet. Gjesterne stod
tæt op til hverandre, drak chokolade, spiste hvetebrød og sukkerkringler.
Utenfor gik gamle Hans Petter. — Det var bedst der. Han nævetokes
og smilte til dem, som kom, rettet og puslet litt med granbaret. Følget
ruslet endelig avsted. Det var ikke mange, men de faa tunge skikkelser
følte det som en pligt at ledsage Pesta til hendes sidste hvilested. Som de
diltet efter kjærren med kisten, tænkte de paa sin simple vis: «Ak ja san.»
De flk Pesta godt og vel i jorden, og merkelig nok slog hun sig til
ro, — der blev svært litet av alt det spøkeri, man hadde ventet: — Tænk
om hun gik igjen, — kom med sopelime og rive, feiet og rev fra gaard
til gaard, saa selve græsset blev svidd av marken omkring hende, klædd
i bare ondskapen, fuld av bakterier og baciller, — hu! Hun hadde ikke
levnet saa meget som skjærerne i redet eller katten paa hellen engang.
En tid efter traf jeg Hans Petter og spurte ham, hvorledes han hadde
det: «Jeg har aldrig hat det saa godt som nu,» svarte han, og det kan
hænde, han hadde ret. Der kan jo ikke være stor glæden i livet, naar en
har en kjærring, som er fuld av bare galde og ondskap.
Høstkveld paa Skaatø
97
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
