Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge.
■217
1892, l89ii og 1894 og indberetning fra skoledirektøren i Hamar
stift for tidsrummet 1891—1895, afgivet 24de april 1897.
Eu anden art af ungdomsskoler, som. stortinget i de senere
aar har optaget bevilgningerne til, efterat de i nogle aar er
strøget. er aftenskolerne. At disse skoler i nogen større mon kan
erstatte mangelen af vei udrustede ungdomsskoler med særegne
lærere, der kan öfre al sin tid og kraft i skolen, er der vei
ingen, der Lar lidt skjøn paa skolearbeide, som hverken venter
eller forlanger.
I det hele har amts sk ol er, forts ætte Is es skoler og aftenskoler
sin opgave som udelukkende kundskabsmeddelende skoler og som
forberedende skoler for fag- og examensdannelsen. Hvad vi
trænger til, er en ungdomsskole, der kan give landsungdommen
en helt afsluttende almendannende undervisning uden sigte paa
examen eller f as t lønnet livsstilling i statens tjeneste — eit fri
folkehøiskole, der tar sigte paa de kundskaber og færdigheder,
som det jævne landsfolk kar brug for i det daglige liv, Og som
kan sætte det i stand til at udfylde den plads i ståt og kommune,
som vore love giver adgang til. Folkehøjskolerne var fra første
færd af tænkt som skoler for bønderne og landsfolket i det hele.
Forudsætningerne for den skole, vi her har tænkt os, bør
fremdeles være, at eleverne gaar tilbage til samme virksomhed som
før. men med større forstaaelse af sin tid og dens opgaver, med
større kjendskab til fædrene og derigjennem med en levende
kjærlighed til folk og land og lyst og evne til at leve sit eget
selvstændige liv.
Vi skal tillade os at minde om, hvad der allerede for 20
aar siden udtaltes derom, da de første høiskoler sattes igang her:
„Frigjørelsen i 1814 sætter vore bønder store opgaver og
stiller sterke krav til dem. Den vil nødvendigvis fremkalde et
stort omslag i deres aandsliv. Og under dette store skifte kunde
der være fare for, at den nedarvede ejendommelighed gik tabt,
hvis den ikke i tide blev styrket. Folkehoiskolen vil friste paa
at styrke vore bønder til mødet med det fremmede ved at give
dem oplysning, saa godt den kan det, paa hjemlig grund." (Chr.
Bruun: Folkelige grundtanker). Det var lignende tanker, som
affødte høiskolebevægelsen i Sverige, De mænd, som der satte
de første folkehøjskoler igang, fandt, at de udvidede rettigheder
som deres standsfæller havde faat ved kommunalloven af 1862
og den nye grundlov af 1866 krævede større almendannelse De
samme tanker var det, som bevægede Grundtvig, da han
fremsatte kravet paa folkehøjskoler i Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
