Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Folke h ugsk ulen.
hvad der er tilfælde i Danmark. Finland og Sverige, gaar
folkehøjskolerne hos os mere og mere tilbage, uden at vi i disses sted
kau siges at faa ungdomsskoler, der magter at yde noget
tilsvarende til, hvad folke høi s kol en i nabolandene giver. Og dette
er ikke, fordi vi mangler dygtige mænd og kvinder, som gjerne
vil öfre sin tid og kraft i folkehøiskolens tjeneste, men
fornemmelig fordi vilkaarene hos os har været saadanne, at skolerne
umulig har kunnet holde sig oppe paa grund af mangel paa
økonomisk støtte.
Vort øvrige skolevæsen har i de sidste aar gjennnmgaaet
en temmelig stor omdannelse. Vi kar faaet en ny folkeskolelov,
en ny seminarlov og en ny lov om det høiere skolevæsen. 1
stedetfor 6 seminarier tidligere har vi nu ikke mindre end 12,
og et 13de er ogsaa under dannelse (Stavanger). Kommunale
og private middelskoler oprettes rundt om i by og bygd. Men
skoler, hvor den almindelige landsungdom kan faa noget af sin
tørst efter kundskab og aandelig udvikling tilfredsstillet, og som
kun har det til formaal, har vi forholdsvis meget faa af. For
landsungdom, som vil faa en noget videregaaende skoleuddannelse
end den lovbefalede, er der ingen anden udvei end at søge hen
til fag- eller eksamen ssk o lerne, middelskolerne, seminarierne,
landbrugsskolerne o. s. v. (vi undtager her amtsskoleme, hvis stilling
vi senere kommer tilbage til). Dette forhold maa vistnok for
en stor del være grunden tit den stærke konkurrance om alle
slags bestillinger, den stedse voksende indstrømning til byerne
og til den misnøie og modløshed og mangel paa foretagsomhed,
som saa ofte hersker blandt dem, der maa bli hjemme.
Hvad betydning vei udrustede ungdomsskoler kan ha for et
lidet og fattigt folk saavel i aandelig som i materiel henseende
viser Danmarks historie os bedst.
Da Norge skiltes fra Danmark i begyndelsen af
aarhundredet, var Danmark et af de fattigste lande i Europa.
Folkeoplysningen var det heller ikke rart med. Nu er der neppe noget
land i Europa, hvor aandelig dannelse og velstand er saa
almindelig som i Danmark. Og endda har Danmark i mellemtiden
været oppe i 2 farlige krige, som endte med nederlag og
ydmygelser og tab af vigtige landsdele.
Det erkjendes nu fra alle hold, at Danmarks rige blomstring
skyldes for den væsentligste del den undervisning og vækkelse,
som landsungdommen har faaet i høisko lerne. Det var en tid,
da månge stod tvilende ligeoverfor høiskolevækkelson der som
hos os. Høiskolen blev beskyldt for, at den gjorde de unge tit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
