Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Folkehøgskulen ■
I 1850 vart Sofus Høgsbro väld til medlem av vinstres
styre. I fleire vigtige spursmaal, serleg skulespursmaal, tala
han mot riksstyret. Tidlegare hadde og Høgsbro fleire
gonger tala mot erabætsmenneme, og no daa liari i riksdagen
heldt seg til opposisjonspartiet, freista motstandarane aa
gjere det reint umoglegt for folkehøgskulen.
Alt i 1860 vart statstilskotet til skulen nedsett til det
halve, og det vart nokso beint fram uttala, at det skulde
vere straff for hans politiske arbeid. Bladet „Danevirke",
som Flor hadde stifta, var no kome i Ilenderne paa det
reaktionære parti og var millom dei verste uvener høgskulen
hadde. Det skreiv no, at det var „et stort feilgreb", at
skulen tok til att etter ufreden. At dei heldt fram med den
„var en beundringsværdig humbugiade". Folkehøgskulen
var „nationalt seet. en latterlighed og pædagogisk — skvalder
og fraser fraregnet — en kummerlig anstalt og den
vedblivende understøttelse en .stor da årlighed." Skulen var
„ifølge sin idé en prostitution og jo snarere den fjernedes,
desto bedre."
Baade Flor og Høgsbro lagde rolegt og klaart imot
dei kvasse og uvitige angrip. — Det var no ikkje alle, som
saag paa skolearbeidet og paa dei skuletankar, ein der freista
setje i verk, sameleis som „Danevirke" og det partiet. Soleis
skreiv etatsraad Fosdorph i det, danske
„Landhusholdningsselskabs Beretning" for 1858 m. a.:
„Jeg er aldeles forvisset om, at Skolen yder det danske
Landbrug og dermed det danske Samfund i Almindelighed meget
væsentlige Tjenester, og jeg kan kim beklage, at den stadig maa
ligge i Kamp med Mangel paa Midler, hvorved dens Virksomhed
i høi grad lammes. — — Her er Elementer, som eti aarvaagen
Regjering ikke burde lade hensygne, men stöt te og vedligeholde;
thi vanskelig kan der ydes Landet en større Tjeneste end ved
at give dets opvakte Sanner i Bondestanden en saadan Leilighed
til en høiere Aaudsudvikling, der vilde virke frigjørende og
befrugtende paa hele Folket,"
Angripa paa skulen hadde sin verknad trass dei gode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
