Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Kirken og paa Rigsdagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80-
i deres Ungdom har faaet nogle af deres stærkeste
politiske Indtryk ved Læsningen af disse Taler, der selv
paa Prent ejer en sjælden Magt og kærlig Myndighed. De
viser tilfulde, hvor ærligt Grundtvig mente de Ord, hvor-
med han som Aldersformand aabnede Landstingets For-
handlinger, og hvori han udtaler det Ønske, at det maa
blive „vort sanddru Eftermæle: Vi var gamle Danmarks
Rige, dets Folk og dets Frihed tro indtil Døden“.
Under de derpaa følgende Forhandlinger hævdede
Grundtvig atter og atter, at det vil være en Ulykke
for Folket, om man indretter et Landsting med „et født
Overtal, der staar skarpt imod Folket og alt folkeligt“ uden
at der findes noget Middel til at tvinge et saadant privi-
legeret og haardnakket Ting. Han erklærer, at det fore-
slaaede Landsting har „sin egentlige Pælerod i Privi-
legiet, i Pengepungen og i Regnekunsten, altsaa i tre
Ting, som i alt Fald aldrig bliver folkelige i Danmark“.
Og med profetisk Klarhed forudsiger han —
hvad der
sørgeligt gik i Opfyldelse —
at „dersom Danmark nu
faar et ufolkeligt Landsting, hvis Overtal i det mindste er
fremmed for det rette Skøn paa Frihed og Ligelighed,
da vil Folket kun have Ulykke af sin Rigsdag“, og
man vil kun berede sig selv „Bitterhed, Splid og Krebs-
gang“. De, der har oplevet Provisorietiden, vil sande,
at Profetien ikke var falsk.
Mod Slutningen af Rigsdagssamlingen holdt Grundt-
vig en lang Tale, der formede sig som en alvorlig og
mild Afskedstagen med den lange folkelige Kampdag,
der nu for ham stundede mod sin Aften. Han ser til-
bage over det mærkelige og indholdsrige Tidsrum, og han
skuer fremad mod den indholdsrige Fremtid, som han
trods alt sikkert tror engang skal gry over Danmark.
Og han slutter med nogle Ord, der i mørke Tider har
været mange af hans Venner til Trøst og Styrkelse:
„Det er min første og min sidste Forudsigelse, at hvad
man saa end gør, enten ude eller hjemme, saa vil sik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
