Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nyaarsmorgen og Kirkens Genmæle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
Ovre i Kertemindeegnen har Præsterne nemlig be-
gyndt en Forfølgelse mod de saakaldte „gudelige For-
samlingers“ Mænd og Kvinder, hvis Forbrydelse alene
er den, at de har søgt sammen til fælles Opbyggelse
ved Læsning især i Luthers Postil. Efter en Retssag,
hvorunder disse jævne Mennesker skammeligt mishand-
ledes af Pøbelen, var de bievne idømte Pengebøder.
Grundtvig kunde ikke tie stille til dette. Og han
træder nu op til Forsvar for disse Folk, ikke fordi han
er helt tryg overfor den Slags Forsamlinger, men fordi
han harmes over, at de Præster, hvis Prædken ofte er
een eneste Forvanskning af det Evangelium, de har af-
lagt Ed paa at forkynde, er frække nok til at forfølge
de Menighedsmedlemmer, der ikke vil vige fra dette
Evangelium.
I Grundtvigs Indlæg i denne Sag begynder hans
Tanker om kirkelig Frihed øjensynligt at klare sig. I
Virkeligheden ønsker han ikke Præsterne afskedigede.
Nej, de skal have Lov at tale, som deres Samvittighed
tilsiger dem. Men —
deres Menighed Tnaa have en lig-
nende Ret! Og vil Præsterne ikke gaa med til dette,
da er der ikke andet for end at opfatte dem som Folk,
der har brudt deres Embedsløfte.
Den store Kirkekamp var dog endnu ikke brudt løs;
selv om saadanne Tidens Tegn ikke var til at tage fejl af.
Og Grundtvig var i Virkeligheden ejheller endnu fuldt
rustet til for Alvor at begynde Kampen.
Endnu stod han paa det ßt’befetade, han siden 1810
havde indtaget —
skønt det ogsaa i denne Henseende
maatte siges, at hans indre Liv var ved at føre ham
langt udover, hvad han tankemæssigt maatte holde fast
paa, naar Spørgsmaalet var om Troens sikre Grundvold.
Thi Grundtvig var først og sidst et levende Men-
neske. Og han var et Menneske med enestaaende Sans
for aandelig og timelig Virkelighed. Derfor bliver det
ogsaa altid tilsidst det, han uimodsigeligt lever i og ved,
der for ham maa blive det afgørende.
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
