- Project Runeberg -  Peter Foersom : En levnedsskildring /
37

(1895) [MARC] Author: Nicolaj Bøgh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

delt Rolle, er jeg derimod høist uvillig til, saalænge jeg ei
føler mig Invalid — og jeg kan umulig tro, at Du hænger
ved det gamle, vistnok feie-gulv-sande, men næppe
kunstsande Ordsprog om de nye Koste." Han lader nu
Oehlen-sehlæger vide, at Stage dyrt og helligt har forsikret, han
aldrig for Hagbarths Digter har udtalt noget Ønske om at
spille denne Rolle, og Foersom kan altsaa ikke slutte Andet,
end at det er Oehlenschlæger selv, der vil have Rollen
vristet af Foersoms Hænder. Brevet ender saaledes: „Vil
Stage spille Rollen Aften om Aften med mig, saa meget
giærne for mig. Maaske vover han derved — skjøndt han
har, efter hvad jeg har set, Lidt at vove — maaske vover
jeg det Lidet, jeg har at vove. Men lige meget! Der vil
dog derved komme Bevægelse i den stagnerende Theaterpøl.
At Habors elskelige Rolle ved dette Mellemspil er bleven mig
forud forsuret, vil jeg ikke nægte Dig; det er ikke den første,
som paa min syttenaarige Theatervei er bleven saa; men mit
Haab er, at den vil blive en af de sidste. — Med uforanderlig
Højagtelse for Hakons, I’alnatokes, Stærkodders og flere
Mesterværkers Digter, henlever jeg, og — hvordan det end
gaaer — Din P. Foersom.*

I et Svar, som vi ikke kjende, formildede
Oehlenschlæger sin fornærmede Ven, der svarer ham gemytligt
med et noget forvansket Citat af Thaarups „Peters Bryllup”:
At gode Mænd kan vorde vrede
kan hænde sig;
raen ærlig Mand er altid rede
at bvde Haanden til Forlig.

Der er min Haand 1
Jeg er ei længer vred.

Han ender med at sige Oehlenschlæger, at han
aldrig har holdt lijerteligere af ham, end efterat denne Sag
er klaret. „Vedbliv at ynde mig!.* siger han. .Ingen kan
ære din Aand og elske dit Hjerte høiere eud din Ven P.
Foersonn*

I 1818 spillede Stage Hagbarths Rolle; men, skal man
dømme efter Overskous Theaterhistorie, var Virkningen
heraf ikke stor; thi den omtaler slet ikke hans Optræden her.

Med Villie har jeg gjemt Foersoms Udførelse af
Cor-reggio til sidst, fordi ingen af de oehlenschlægerske Figurer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:27:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/foersom/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free