Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
første Skuespillerindeperiode fandt Publikum hende yndig,
gratiøs og fuld af Følelse; siden reduceredes hun til en meget
uinteressant Fremstillerinde af anden Elskerinderolle.
Hvor lykkelig Foersom var ved hende, fremgaar af
følgende Breve:
Kjøbenhavn [Store Kannikestræde 131] 18. Jan. 1799.
.....De har gættet ret, min bedste Moder, at jeg er forlovet.....
Jeg skriver dette hos min Brud, hos min gode, kjære Diva; hun lægger
sin sodt* Haand hen over min, og vi bede begge om Deres moderlige
Velsignelse. Lad da Deres Bifald, gode Moder, nedbringe Held og huslig
Tilfredshed fra Himlen over vores Hoved, og lad det stro Roser over den
lange Bane, vi Haand i Haand ville vandre sammen.
Min Diva vil endelig at jeg skal skrive noget mere om hende, og dog
maa jeg ikke rose hende; hvorledes jeg saa skal bære mig ad, véd Pokker.
Nu vel da! Hun er snart 20 Aar, er kongelig Skuespillerinde og har for
været Danserinde; saa hoi, at hun, for at kysse mig, maa hæve sig lidt
paa Tæerne, hvilket hun da og altid maa; thi at boie sig, sommer sig jo
ikke med en Elskers Værdighed. Forresten forstaar det sig selv, at hun i
mine Oine er meget smuk. Rigtignok paastaar gamle Moer henne i
Kakkelovnskrogen, at min Pige ligner mig; men det, siger jeg, er en
aabenbar Usandhed; thi Diva er 1000 og 2000 Gange smukkere, end jeg
nogensinde har været, da hun har store, brune, sjælfulde Oine,
kastaniebrunt Haar, en skjon Pande, deilige Tænder, ret kysselige Læber, smukke
Anne, en allerkjæreste lille Fod (nei, her faar jeg Smæk over Fingrene, og
vil altsaa holde op). Men min Pige er ogsaa god, og — hvad der endnu
er sjeldnere her og især hos en Skuespillerinde — hun er huslig og
arbeidsom.
»Jeg er ikke rig, det maa Du ogsaa skrive,c siger min gode
Diva-Moer; og jeg svarer. >Du véd ikke, hvor rig Du er. Et Hjerte, som føler,
’tg et Ansigt, som udtrykker, er Rigdom for Dig som Skuespillerinde. Og
Hænder, som med usigelig glad Ufortredenhed arbeidede for at underholde
en gammel Moder — o, det er Rigdom, som ikke findes ved Throner og
som her i vor Trefagssal udbreder et Lys, herligere end det, der straaler
fra Riddersalens tusinde Lysekroner.
Min Brud er eneste Datter og eneste Barn af en gammel Moder, hvis
eneste Stotte Diva og jeg er. Ogsaa hun beder om Deres sosterlige
Venskab, og hun fortjener det; hun elsker mig som sin Sen, og jeg haaber,
hun altid skal gjore det. Vi ere lykkelige, meget lykkelige med hverandre.
Vi mangler Intet, Intet — uden den Glæde at se Dem, gode Moder, og
mine Sestre mellem os, naar vi, som i Aften (thi det er just i Dag fire
Maaneder siden, jeg forst betraad Theatret) hoitidelig feire en lille Fest,
hvor én Ret Mad, et Glas Vin, skjænket af min Pige, uforstilt Fryd og
Frihed som de udodelige Guders, tryller os hen i de evige Himle over os,
hvor en Ven ser sig glad i vor Lykke, hvor der fældes Glædestaarer i vort
Maaltid, og hvor den stille Fryds smilende Engel nedsvæver i vort lille
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
