Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199 MATHILDE FIBIGER SOM LÆSER.
Skam og Skændsel" ved Landsforræderiet, og at
Støtten falder af sig selv, ligger ene i, at Straffen
var barnagtig i Forhold til Brøden, skønt den i sin
Tid havde stor Betydning, som et Udtryk for Folkets
retfærdige Vrede — og deri, at denne ulykkelige
Mands Eftermæle har gjort Skamstøtten overflødig
og stillet den i Skygge. Man hører undertiden en
godmodig Hentydning til, at Ulfeld har lidt Uret.
Herom siges der i en dansk Historiebog: „Om
Beskyldningerne imod Ulfeld var sande, veed man ej,
og derom spørger Ingen. Thi var ham endogsaa
overgaaet den største Uret, kunde det dog ikke undskylde
ham, der som en Landsforræder hjalp Fjenden at
hærje Fædrelandet med Ild og Sværd." — Der
mumles om, at han — var Skandinav! Ere vi da
svenskere end de Svenske, som med os fejrede
To-hundredaarsdagen efter Stormen paa København?
Men saadan en Antydning vover sig ikke rigtig frem,
og det gamle Ord staar endnu ved Magt: „at
Dommen over den Døde ikke dør".
Men nu forsvinder igen hans Eftermæle ved
Siden af hendes. Det uheldsvangre, brødebetyngede
Mulm, hvori Ulfeids Navn er indhyllet, kaster ingen
Skygge paa hendes: det lyser med Stjerneglans paa
den mørke Baggrund, saa man taber sig i Beskuelsen
af Leonore Christine og slet ikke kommer til Ulfeld.
Han skimtes i det højeste langt borte — ikke som
den mægtige Mand, der traadte sit Fædreland under
Fødder, men som den sorgfulde, omflakkende Mand
med den knuste Stolthed og det forspildte Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
