Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 MATHILDE FIBIGER SOM LÆSER.
mer aldrig ud over Heibergs Ord i „En Sjæl efter
Døden", at Digteren skildrer vel baade det Gode og
det Onde, „men den Mening, kan selv om
begge har, af hele Værket maa blive klar."
Det er, hvad jeg undertiden savner hos Ilia og altid
hos Ibsen. Hvor mesterlige de Arbejder, jeg kender
af Ibsen, end ere i deres Enkeltheder, saa gør de
dog altid paa mig et forunderlig resultatløst Indtryk".
Intet af; hvad hun læste i disse Aar, gjorde
dybere Indtryk paa hende end „Leonore Christines
Jammers-Minde". Hun udtalte sig derom i et Brev
til „Esseide", som optog det i „Tidsskrift för Hemmet"
i den Form, hun havde modtaget det i. Med bedre
Forstaaelse har næppe Nogen læst denne mærkelige
Bog. Hendes Udtalelse gengives her i sin Helhed.
„Hvad det vil sige at bygge paa Forsagelsens
Grund, saaledes at selv den lykkelige Kærlighed i
sin inderste Grund hviler i Forsagelsen — ikke at
leve pr. Overdragning men have „direkte Ledning"
til Livet, læres bedst af Leonore Christine. Derfor
var det vel, at hun stod saa lysende for mig i Morges,
efter at jeg netop havde grublet over, hvordan jeg
kunde udviklet disse Begreber klarere, da jeg skrev
til Dem om Aftenen. — Det er et vidunderligt
Indtryk, den Bog har gjort paa mig, det fornyes og styrkes,
hver Gang jeg tænker paa den. Og er det ikke som
et Vidunder, at dette Fængsel, hvor Barnefantasien
alt saa tit har forsøgt at trænge ind, nu er aabnet,
saa Enhver kan træde ind og faa Hjertet gennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
