Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MATHILDES EGEN MENING MED DEN.
149
i Selskabet hos hendes bedste Venner, og da
Baronessen der angriber hende ved at spørge om Barnet,
siger hun kun: Jeg troede, De vidste, at lille
Johanne var mit eget Barn. — Hvad kunde Moderen,
Kvinden, Mennesket have svaret andet end dette?
Det var nu hendes Ret, og den har jeg intet
Øjeblik tænkt at opgive i Bogen, thi den tror jeg
paa; men saa kommer Uretten, Vildfarelsen, der er
bekæmpet i Bogen: at de kvindelige Hovedpersoner
over denne Ret glemmer det, der staar dømmende
over Verden og over dem: Guds Bud, Lovens
ligefremme Forbud. De gør Kærligheden til deres
Afgud, og da denne Afgud styrter i Støvet for dem,
bringer det Thyra til Selvmord, og de Andre gennem
Syndserkenclelsen til Sandhedserkendelsen. Thyra var
for stærk, for sammentrængt i dette ene, til at hun
kunde bære det og staa, da hendes Verden styrtede
sammen. Helene derimod har aldrig haft den
Personlighedens Energi og Troens hensynsløse Begejstring;
hun har altid haft en svag Skygge af Tvivl og
behøvet den Betryggelse, der for hende laa i hendes
hele velsignelsesrige Indflydelse paa Minonas Liv,
der vilde være bleven forkuet og ødelagt hos
Moderen. Hun ser deri sin Berettigelse, og da hun
tilsidst faar Øjet op for Sandheden: at det er
Forbandelse, hun har bragt ind i Minonas Liv i Steden for
Velsignelse, taber hun Troen paa Gud og paa sig
selv. Kun den afdøde Elskedes Vilje binder hende
endnu til Livet. „Han holdt altid sit Ord helligt!"
siger hun, og hun har lovet Virginie ikke at tage
Livet af sig. Hans Ordholdenhed er det, som bin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
