Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
CLARA RAPHAEL«.
væk Anna, der refererer, og hun er taktfuld nok til
at holde sig udenfor Hørevidde — men det ender
med, at Clara besvimer og faar et Tilbagefald, og at
Axel gaar med i Krigen som Frivillig. Forinden
betror han dog Søsteren et Brev, som skal gives
Clara, naar hun er rask nok til det. Han beroliger
hende med, at Clara og han ikke ere tabte for
hinanden; han haaber med Tiden at kunne hæve sig til
det høje, aandelige Stade, hun indtager, og findes
værdig til at vie sit Liv til Kamp for den samme
Idee, Clara vil leve for. I tolvte og sidste Brev har
Clara atter Ordet. Det er skrevet Dagen efter Sejren
ved Frederits. Axel har været med i de Kæmpendes
Rækker, og fra ham har hun faaet Underretning om
det lykkelige Udfald.
„Mine Følelser overvælder mig næsten," skriver
hun, „og, Mathilde, jeg tør lade Himlen se disse
Følelser. Det var ikke alene Kvindens Tak til
Forsynet for hendes Elskedes Frelse, det var ogsaa den
danske Piges Jubel over Fædrelandets Sejr.
Danmark var min første Tanke, Axel den anden; derpaa
kender jeg mig selv igen!
Axel skriver til mig: „Jeg er overbevist om, at
Deres Følelser allerede ere lutrede til en søsterlig
Kærligheds rene Flamme, og jeg lover Dem ved
Deres eget, for mig helligste Navn, at al min
Stræ-ken skal gaa ud paa at forædle min Lidenskab for
Dem og befri den fra enhver Blanding af
Egenkærlighed. Men hertil maa De hjælpe mig, Clara! Giv mig
ikke alene en Broders Plads i Deres Hjerte, men en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
