Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
smuttede Mikala bort; men Obersten lagde godt Mærke
til, hvilken Vej hun tog.
»Der, boer dette ind!« sagde han til Morten, — der
havde staaet som en ingenlunde daarlig Iagttager, der lod
sig stikke Blaar i Øjnene, — og gav ham et Par Rejse-
handster og nogle andre Smaating.
»Hvorfor kommer Du gaaende?« spurgte Klaus.
»Vejret var saa dejligt!« viste Ludvig, »Vognen
kommer strax. Men hvad i Himlens Navn betyder dette
Spil af Dig, Klaus? Jeg frygtede at træffe Dig næsten
«dødsens.« Og hans heftigt bevægede Udtryk vidnede
tydelig nok om hans Sinds Uro, som i de første Bje-
blilke var bleven dæmpet ved Overraskelsen over at se
Mikala.
»Det betyder,« viste Klaus med Glædestaarer i Øi-
nene. ,,at Du skulde hjem og erobre hende, medens det
er Tid. Jeg har faaet hende herover og Dig kaldet
hjem, og jeg har været nærved at forgaa as Angst over
denne Kabale, da hun selvfolgelig er lige saa uvidende
om dette Møde, som Du. — I ere lige stolte begge To!«
»Klaus, Klausi kjære, uegennyttige Klaus, hvad var
min Afstaaelse af Gaarden imod dette?« hviskede Ludvig,
som om Broderen kunde høre det, og omfavnede ham.
»Nu maa Du finde hende, gaa! Skal hun gaa
alene hjem?« spurgte Klaus og puffede til ham. »Vend
dog først denne Vogn for mig, dersom en fin Oberst
kan det.«
Ludvig vendte Vognen, og Klaus kjørte op til Gaar-
den, hvorefter Obersten begav sig henad Skoven til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
