- Project Runeberg -  Ludvig Feilbergs Samlede Skrifter. Anden Udgave /
290

(1918) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

290

saa indbyrdes forskellige, at hvad det ene Menneske kalder Livs-
sandhed, kan det andet kalde for Livsløgn. og under hver af disse to
Hovedformer have vi igen en hel Del indbyrdes meget forskellige
Årter, der maa vurderes paa forskellig Maade. Det synes indviklet.

Det er den lukkede Gruppe, der i vore Dage aldeles har indtørret
Folk. Har man paa den aabne Sandheds Omraade muligen nu og
da været for lidet hensynstagende til den aandelige Udvikling, som
man ikke ustraffet kan slaa en Streg over, saa ere Følgerne til
Ulykke for Samfundet heller ikke udeblevne. Man er kommet ned
paa et Minimum. Nutildags kunne Folk neppe engang mere more sig
i Sandhed. Det er ikke nogen Overdrivelse, at der i vor Tid lever
Mennesker. der ikke have set aaben Sandhed siden deres Barndom —
som Børn have vi alle set den. Deres Tid — den eneste de have —
gaar hen. uden at de egentlig nogensinde have aabnet sig for noget.
Det er ufatteligt. hvilken Nøjsomhed der eksisterer i saa Henseende.
Man betragter denne Fattigdom som noget. der nu engang skal være.
Der gives Mennesker. der overhovedet betragte det som usandt at
aabne sig. De leve i en jævn lunket Lukkethed. saa længe det kan
gaa. og naar det ikke kan gaa længere, gore de op med en eller
anden aandelig Fallit. ved hvilken de komme til den for dem over-
raskende Erfaring. at man ikke kan leve paa .,Sandhed", Det er
ikke saa sært; thi deres Sandhed er den lukkede. Og man kan ikke
leve paa Lukkethed.

Alvor kan være ensbetydende med Sandhed. men kan ogsaa
helt udelukke Sandhed. Der gives en Alvor, man kan blive saa for-
underlig ked af; det er den. der almindelig præger sig paa Ansigterne
af Gæster i et Restaurationslokale. Naar man i et Provinshotel ser
en Hotelgæst sidde ved Vinduet med Avis. Sodavand, Cognak og
Cigar. hørende paa den uden for paa Torvet opstillede Regiments-
musiks Præstationer, kan der i hans overlegne. alvorsfulde Mine
ordentlig være noget aandeligt nedtrykkende. Er det et Menneske?
Denne Alvor er af afgjort lukket Art. Der synes ikke at være Tale
om at aabne sig for noget. Men der er andre Arter af Alvor. Der
er f. Eks. den, man har ved sit Arbejde under det daglige Slid og
Slæb. Den er i Reglen ogsaa lukket, hvis det ikke er noget, der
særlig optager En; men den er artsforskellig fra den foregaaende
og ikke saa lidt mere respektabel. Ogsaa den kan man for Resten
blive ked af. Tit kan det falde en ind: ..Hvad er det dog for noget,
man gaar her og slider Tiden hen med for ramme Alvor, sidder og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:20:51 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flsamlede/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free