Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
mandsvindue; men at det var et Kulturfænomen. Nu, vi vare komne
her, var Indtrykket ikke saa mægtigt, navnlig ikke i Ventesalen. En
Petroleumslampe kastede et alt andet end stærkt Skær over det kede-
lige Stationsbohave og over de vaade Spor af Snestøvler paa Gulvet;
henne ved Døren havde der efterhaanden dannet sig en fuldstændig
Sø. Jeg gik i Staa ved Glasdøren ud til Banen. Hvor det var ind-
holdsløst det hele! Udenfor Stationen var der vistnok til den Side
nøgen Mark; men man kunde ikke se det i Mørket. Der var aldeles
sort at se ud. Vinden bar lige paa, og det susede i Dørsprækkerne
med en Lyd, som godt kunde vække Forestillingen om, at man var
tilsøs. Der vilde godt have kunnet være Hav derude, uden at det
havde kunnet ses. Jeg afbrød hurtig denne begyndende Fantasi-
bevægelse: »Nu skulde jeg vel begynde at tænke mig store, sorte
Bølger arbejdende derude, og Skibstovværk uhyggelig tudende i
Vinden. Nej, jeg gør saamænd ikke. Naar jeg ser paa de Døre der,
ønsker jeg jo kun at blive fri for dem; men saa bør jeg ogsaa lade
Fantasien hvile og kun betragte dem som Fænomener. Ellers rykker
de mig jo straks paa Livet. Nej, sus kun Storm! Godvillig vil jeg
ikke have noget med det hele at gøre.« Saa kom jeg til Næstved.
Sneen fygede langs hen ad Perronen. En lille Dreng gik og raabte
med noget, der var dækket af Papir; jeg syntes, det var Synd, at
ingen købte af ham i den Kulde. »Hvad har du min Dreng ?«
spurgte jeg. Han såa ganske forbavset paa mig, raabte »Frokost-
kurve« og gik videre, uden at jeg heller standsede ham; thi det
kunde jeg ikke godt købe. Med en Følelse af Afmægtighed overfor
Livets Haardhed og Tryk såa jeg over imod Stationsbygningen, som
Toget holdt lidt ud fra. Smaa Sneskyer svævede som lette Skik-
kelser forbi Lygter og Hushjørner og opløste sig. Der var ikke
noget åt gøre ved det hele. Man kunde lige såa gerne ganske stille
se paa det. Et stærkt Lysskær fra Vinduerne faldt ud over Perronen
og Banen i Sneen. Det fangede Blikket en lille Smule, holdt Op-
mærksomheden et Øjeblik tilbage. Folk larmede og stræbte omkring ;
det fangede ogsaa. Et Øjeblik syntes jeg, at Vinden holdt inde, saa
at der blev lunt og stille henne ved Lysene, som derved mere kom
til at beherske Stemningen. — Overraskende paakom der mig et
Gliimt af Hyggelighed midt i al denne øvrige Uhygge. Det var,
som om jeg vendte mig om og greb efter denne Følelse, og nu fore-
kom pludselig det hele mig vidunderlig skønt, Hvad det var, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
