- Project Runeberg -  Om Ligeløb og Kredsning i Sjælelivet, Bidrag til en aandelig Sundhedslære /
10

(1896) Author: Ludvig Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10

selv har skabt, bliver han lettere om Hjertet; her føler han sig
hjemme, her vover han endnu at tro paa sin egen Betydning og at
stole paa sin egen Kraft.« (Nye Billeder fra Rusland).

En saadan Tegning skildrer os paa en fortræffelig Maade Selv-
formindskelsen i Naturen. Paa et andet Sted viser Digteren os
Aabenheden i Naturindtrykket og den dertil nødvendig sig knyttende
Udførsel, hvorledes Naturen saa at sige har en tærende Indflydelse
paa Sindet, vejrer vor levende Kraft hen:

»En Eftermiddag vare vi 5 Jægersmænd sammen hos Peter
Petrowitsch, Vi havde tilbragt hele Formiddagen paa Marken, havde
gjort det af med et Par Ulve og en Mængde Harer og vare komne
hjem i denne glade, animerede Stemning, som enhver ægte Jæger
kommer i ved en heldig Jagt. Det begyndte at mørknes. Hist ude
strøg Vinden hen over Markerne og bøjede raslende de bladløse
Toppe påa Birke og Lindetræerne, der stode rundt omkring Lutschi-
mows Hus. Vi vare komne hjem og vare staaede af Hestene ...
jeg blev staaende paa Trappen og saa” tilbage: langstrakte Skyer
trak henover den graa Himmel; det klagede og jamrede i de mørke-
brune Hække, der piskedes af Vinden; det visne Græs, der ikke
kunde tænke paa at gøre Modstand, trykkede sig melankolsk, såa
langt det var, ned imod Jorden; Sværme af Drosler trak hen over
Rønnebærtræerne med deres Klaser af højrøde Bær; smaa Musviter
hoppede pippende omkring påa Birketræernes tynde og skrøbelige
Kviste; ovre fra Landsbyen lød der et hæst Hundeglam. Der kom
en tungsindig Følelse over mig ...og med sand Vellyst traadte
jeg md i Spisestuen. Skodderne vare lukkede for Vinduerne; over
det runde med en snehvid Dug dækkede Spisebord og de slebne
Flasker med funklende rød Vin i kastede 8 tændte Vokslys i Sølv-
lysestager deres tindrende Skær; en lystig Ild knitrede og flam-
mede henne i Kaminen, og en gammel, yderst anstændig Hushov-
mester, med en stor Skaldepande og klædt paa engelsk Mode, stod
ærbødig, ubevægelig henne foran et andet Bord, hvor allerede en
stor Suppeterrin prangede, indhyllet i en fin duftende Damp.«

Læseren vil sikkert genkende den Stemning, Digteren her sigter
til, fra sit eget Liv. Have vi ikke været paa Jagt hos Peter Petro-
witsch, saa vide vi, hvorledes der paa Fodture, paa Forretninger i
Marken (jeg husker især Vinterdage) kan paakomme En ganske lignende
Stemninger, en Følelse, som om man var sjælelig udpint, ikke kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:18:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/flligelob/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free