Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg talte da til ham om Døden paa samme Maade,
som vi tidt nok havde talt derom. Men han kunde ikke
forsone sig med Døden. Jeg er saa rastløs, sagde han,
jeg higer altid efter de store Opgaver, der foreligge. For
at mildne Tanken havde jeg ogsaa oftere udtalt den
Tanke, at i Evigheden vilde der vistnok blive endnu mere
Skjønhed for en Kunstnersjæl at nyde end her; men
derom vilde han intet høre, kun Sjæleangst og uopnaaelig
Hellighed brød ind paa ham. Ogsaa havde han, som de
fleste da have, sine lønlige Tvivl om det evige Livs
Virkelighed.
Saa var det den 15. Marts 1873, at yi stod om hans
Seng og stirrede paa de kjære afsjælede Træk. Et Lig er
en ubegribelig Ting. Man see kun noget paa det, saa
synes man at Aasynet bevæger sig, og man ryster
desmere, for man atter seer, det er Blendværk, kun en
minderig Bygning, men Beboeren er borte. Hvor ofte har jeg
ikke seet det? Det er baade til at gaae fra Forstanden
af, og at miste sin Tro ved.
Sørgefesten var glimrende, men ikke kirkelig Det
var i Akademiets Festsal, omringet af alle de stille antike
Kjæmper, at jeg kom til at holde min Tale over ham, og
en egen Sag for mig der at staae paa Høyens Plads.
Dog er det endnu en Trøst, at det lykkedes mig at faae
sagt saameget, at jeg ikke har mere at tilføie. Om hans
Kunst fandt jeg mig ikke beføiet til at tale, kun om det
Sind, hvoraf den fremkom, i det jeg skildrede hans
Cha-rakter og Væsen paa samme Maade som jeg har gjort det
i denne Bog*).
Ednu efter 20 Aar er det mig en stadig Sorg, at han
er borte. Naar jeg sidder her i min Ensomhed og tænker
paa, hvordan de nu alle er borte, er der ingen, jeg mere
ønsker, vilde træde ind igjen, end den kjære Vilhelm. Ja,
naar jeg i mystiske Timer drømmer om, hvad jeg kunde
*) Talen findes i den omtalte Bog af Raffenberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
