- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
308

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Frue Kirke, og Fru Heiberg skal ogsaa paa Tapetet.
Roed er snart færdig med sin Ecce homo, og der er meget
smukt i. En Kjærlighed i Gjennemførelsen, som bøder
meget paa hans sædvanlige Mangel paa Livlighed i
Opfatningen. Men han maler sig altid fattig paa sine Billeder.
Det er ellers magert nok, hvad dette Nordens Athen
producerer af Kunst — du skulde see et Musernes Tempel,
der reiser sig paa Kongens Nytorv, det er en Skandale.
Og saa har den gode Cultusminister saa lidt Agtelse for
Kunsten, at han gjør en Mand til Overhoved, der ikke
har Anelse om Kunst. Jeg venter en skjøn Dag, at han
ogsaa sættes over os. Men den værste Brøst er dog
mellem Kunstens egne Dyrkere. Det maa vel ogsaa
engang komme til en Krise iblandt dem, hvor alt det raadne
kunde blive skaaret bort — dog, et forgjæves Ønske, thi
Bunden, hvori Træet voxet, er sur.«

Efter adskillig Tale om Familien, byder han mig saa
en god Tegning til Tak: »Den er af min Phantasikreds,

der er af en lavere Natur, men du stiger ogsaa gjerne ned
til den, ikke sandt?«

Fra Roed fik jeg et lignende Brev, tilligemed
Efterretninger om de omtalte Malerier. Saadanne Udtalelser
sætter jeg Pris paa. Kunstnere give sig ikke ud for at
være særdeles Kjendere hverken i Poesi eller Religion
eller Oldtid, men som jeg altid har fundet, at de i
Virkeligheden fatte Oldtidens Digtere nok saa godt som
Filologerne, og gaae til det Religiøse med en ren Følelse
uhildet af Theologiens Betænkeligheder og Fordringer, saa
takker jeg dem for at have gjort det samme ved min Bog.

Broder Caspar tog Sagen med sin vante Ro og sit
Holbergske Humør. Da han sendte mig sin Holbergs
Levned, udkommen i Foraaret 1858, skrev han en lille
komisk Dialog mellem Poeten i Haderslev og
Skolemesteren i Roskilde om nogle Sprogunoiagtigheder, men
henholdt sig iøvrigt til en Recension i Dansk
Maaneds-skrift, som var tilstrækkelig anerkjendende. Tillige fik jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0322.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free