- Project Runeberg -  Mit liv og levned /
293

(1898) Author: Johannes Henrik Tauber Fibiger With: Karl Gjellerup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dumt for mig at forsøge paa at blive Pietist, som det nu
vilde være at give mig til at være Venstre-Bonde. —

Ogsaa med Kirkens synlige Smykke havde jeg i
disse Aaringer en Del at skaffe. Det var den Side af
mit Væsen, som efter mine hellige Venners Mening var af
den syndige Verden, og efter Kierkegaards Mening hørte
til Forbrydelserne, mit æsthetiske Selv, som skaffede mig
den Ære og det Besvær at blive benyttet dertil.

Paa Kunstvenners Anmodning havde jeg allerede ved
den altid over al Maade velvillige Conferentsraad Holms
Hjælp skaffet Byen en smuk Udstilling af en vigtig
Samling Gibsafstøbninger fra Thorvaldsens Musæum i fuld
Størrelse og ellers meget vanskelige at faae.

Min anden Deltagelse i disse Sager var at skaffe
Alterbilleder til de nye Kirker. Det blev en lang
Historie. Jeg havde imidlertid i min Ven Roed baade en
paalidelig Kunstner, en praktisk og en kirkelig Mand at
henvende mig til, hvorfor Sagen mærkværdig nok virkelig
kom til en god Ende, idet jeg allerede 1855 fik Lov til
at bestille tre store Alterbilleder hos Roed til god
anstændig Pris, som han endog paa sin sindige Maade
efter-haanden fik betydelig forhøiet. Kunstneren var tilfreds,
han fik lang Tids Arbeide, og jeg havde den Glæde i den
Anledning at see den kjære Ven flere Gange hos os,
naar han skulde tage Pladsen til sine Billeder i Øiesyn.
Saaledes blev efterhaanden Øddis, Thyrstrup og Stenderup
Kirker forsynede med virkelig betydelige Kunstværker, og
da det af dem, der gjorde mest Lykke, Ecce homo, blev
malet to Gange, tillige Sommersted Kirke.

For mig var det skjønne Aar, jeg fik saa meget
udrettet. Men ogsaa overordentlig svære. Foruden mit
Skolearbeide og mine stærke Anstrengelser til Bedste for
min Døber, som jeg ikke gjerne forsømte nogen Dag,
havde jeg et mangengang overvældende Besvær med
Sjælesorg. Jeg var saa anstrengt, at jeg virkelig var meget
nær ved at segne under Byrden. Mit Helbred var yderst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:15:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fjmitliv/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free