Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den mindste i Guds Rige, men ligefuldt er den Cherub,
der vogter Indgangen; Forsagelsen staaer forst i vor
Be-kjendelse, den kommer vi ikke udenom. Mig syntes, det
var god kirkelig Orden, men det gik ikke.
Øverst i Kirken sad Grundtvigianernes Førere, og
efter dem den Skare af Præster, som var vante til med
Bæven see mod Grudtvigs Opdagelse. Nu at byde denne
Kreds, at Loven skal et christent Menneske igjennem,
dens Bud skal holdes, Loven, den man havde saa lidt
Brug for, at Grundtvig sagde, Budene skulde ud af
Kate-chismen, dette var jo ligefrem Oprør, og jeg fik visselig
ingen Tak for den Dags Tjeneste.
Men for mig havde den desto mere Betydning. Det
var første Gang, jeg fik Ordet om denne hellige Skikkelse
og hans store Sag, den, der i det Aar mest af alt laa
mig paa Hjærte. Jeg var begyndt paa min Johannes den
Døber, og fik inden Aarets Udgang skrevet de tre første
Handlinger. Dermed havde det endnu en anden
Sammenhæng. Det var ikke fra Grundtvigs Leir, men ganske
andetsteds fra, at den Aand kom, som for mig igjen
løftede paa de Kunstens Vinger, der havde været saa
yderlig modfalden siden mit Nederlag med min Jeremias.
Jeg havde i al den Tid, Søren Kierkegaard skrev,
søgt min Aands bedste og frommeste Føde hos ham, uden
at lade mig anfegte af hans underlig beregnende
Frem-gangsmaade. Nu var det det Aar, da hans sidste
voldsomme Angreb paa alt Kirkevæsen faldt i den Grad
forskrækkende over Landet, og først og fremmest over
Præstestanden, at Fr. Boisen vel kunde have Ret, naar han
kaldte ham den store Præstepiner. Bevægelsen i
Haderslev blev saa stærk, at det kunde kaldes en aandelig
Revolutionstid. Byens Re’daktor forkyndte stadig i sit Blad,
at Kirkens sidste Tider var komne; vor Provst pakkede
ind for at gaae ud af Kirken, og en ung Skolelærer
samlede hveranden Aften en vrimlende Mængde i et meget
stort Lokale, og udmyntede for Almuen med profetisk Tale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
